Til lykke med grisen, JP.

Til lykke med Cavling prisen, Morten Pihl. Du har leget den simple leg, som vi godt kender her på redaktionen, nemlig at skrive en mail og bede om aktindsigt og så bearbejde en stor stak papir.

Det lykkedes dig at ”afsløre” at fem læger fik nogen penge fra medicinalindustrien, som de brugte privat. Det fortolkede du helt forkert som misbrug af forskningsmidler, for disse penge er netop ikke forskningsmidler, men betaling til lægen for at levere de ønskede resultater, nemlig at medicinen virker.

Et sådant resultat en milliarder værd for firmaerne og lidt smørelse til lægerne er småpenge i den sammenhæng. Du leverede et solidt stykke kontorarbejde, og hurra for det, men afslørende gravearbejde har det aldrig bare lignet. Jævnfør dine egne ord ved overrækkelsen:

»Der står måske bare ’Irma’, en dato og så et beløb. Så jeg startede med at overstrege alle de beløb, hvor jeg gerne ville have alle underbilagene. Da jeg havde dem, satte jeg dem i ringbind og begyndte at gå dem igennem læge for læge, ringbind for ringbind og satte gule sedler, hver gang der var noget interessant. Det er meget gammeldags,« Og så fremviste du et tykt grønt ringbind med et hav af gule sedler, der væltede ude til alle sider.

Vi er ikke imponerede. Vi kender godt denne leg, og vi er, tør vi godt sige uden at rødme, meget bedre til den, end du er.

Sickpigs.dk legede legen i syv år før det lykkedes at få åbnet VETSTAT, og vi kæmpede ikke bare med dyrlægernes hemmelighedskræmmeri men også med deres medsammensvorne i statens tjeneste. Vi fik hverken fast løn eller udsigt til Cavlingpriser og klapsalver. Vi lagde den røde løber ud for dig og dine kolleger. Men gad nogen på JP checke dyrlægernes udskrivninger eller lave en top-ti over de flittigste med receptblokken? Næh!

Vi fik med stædighed og møje åbnet svineflyttedatabasen, så enhver med lidt besvær kan checke, om en svinebonde overholder sit produktionsloft. Vi fik aktindsigt i alle data om danske afgrøder, så den flittige journalist ville kunne afsløre fup med økologistøtte, brakstøtte osv, men på JP havde I alt for travlt med at lægge bilag i fine bunker til at gøre noget ved de sager.

Og da I så endelig blev færdige, så gravede i ikke det spadestik dybere, der kunne vise, at der var tale om accepteret bestikkelse af i forvejen højt betalte og privilegerede læger. I fortalte ikke, hvilke præparater, som tidligere blev godkendt for lidt ”Schmiergeld”, eller hvor meget dette har kostet samfundet og de patienter, som har døjet med bivirkninger til ingen verdens nytte. Det kunne have begrundet en pris. Men I tøvede og turde ikke gå så langt.

JyllandsPostens lederskribent og chefredaktør Pierre Collignon, var tæt på at blive kvalt i sine egne selvfede fraser efter udnævnelsen:

”Morten Pihls serie om ”lægernes tag selv-bord” er således et klassisk eksempel på undersøgende journalistik, hvor korrumperede magthavere afsløres,” skrev han temmelig ubeskedent.

Det passer bare bare ikke. JP serverede ingen lederhoveder på et fad, og en eneste læge skal nu for retten, men klarer sikkert frisag. Lederskribenten sammenligner endda Pihls papirnusseri med angrebet på Charlie Hepdo, når han fortsætter sine skingre falbelader:

”Den slags journalistik er afgørende for Jyllands-Postens selvforståelse. Vi er til for at kontrollere magthavere af alle slags og for at gøre vores læsere klogere. Det kræver ofte mod. Mod til at gå imod de etablerede meninger og sætte upopulære emner på dagsordenen. Mod til at udfordre også vores læsere. Mod til at stå fast mod trusler mod ytringsfriheden, som vores kolleger på franske Charlie Hebdo netop har betalt den ultimative pris for.”

Morten Pihl skal altså fremhæves for sit mod til at søge om aktindsigt i nogle meget farlige regnskabsbilag. Vi vil i det lys helst ikke kende målestokken for en tøsedreng på JPs redaktion.

Men det kunne være Lars Attrup, der som en hånddukke gengiver Axelborgs klagesange ordret og ganske uden kilde. Og når redaktøren her gi’r den som barnepigen, der påpeger, at enhver god journalist skal huske afsenderen for et partsindlæg, så svarer han ikke. Han gider ikke en gang se på de veldokumenterede kritikpunkter. Han mener åbenbart, at han blot gengiver fakta.

Det lader vi så være op til dig, kære læser. Du kan se sickpigs.dk’s henvendelse til Lars Attrup her.

Hvad Nytårstorsken er for EkstraBladet, er Skrivesvinet for sickpigs.dk. En hadegave, som vi med fornøjelse for os selv og vores mange tusind læsere uddeler til skam og skændsel for elendig, spytslikkende, leflerisk journalistik, og modtageren 2015 er JyllandsPosten i almindelighed og Lars Attrup i særdeleshed.

Vi tøver retfærdigvis ikke med at anbefale et JP Premium abonnement til 66 kr. pr. måned. De penge er godt givet ud for mange gode artikler.

Lars Attups bestillingsarbejde for Axelborg er bare ikke en del af dem.