I april 2014 jublede Dan Jørgensen over, at han i Kina havde
” indgået en eksport-godkendelse til en værdi af 250 millioner kroner. Danmark bliver dermed det først land i verden, der kan sælge pølser og andet varmebehandlet kød i Kina.”
som han skrev i en pressemeddelelse. Nu kan man jo undre sig over at ministeren sådan går rundt og laver salgsarbejde, og det var da heller ikke tilfældet. Kineserne havde blot godkendt nogle danske virksomheders hygiejnestandard, og det er jo ikke en bønne værd i sig selv. Hvor de 250 millioner kroner kommer fra, er stadig en gåde.
Ministerens fine pressemeddelelse fortsatte og sendte en stribe løgnehistorier i omløb:
“Både ministeren og direktøren for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, er glade og stolte over godkendelsen.
– Jeg er stolt og glad. Danmark bliver nu det første land i verden, som må sælge pølser til de kinesiske middagsborde. Det betyder 250 mio. kr. i eksport, og at vi sikrer arbejdspladser og vækst i Danmark. Det har holdt hårdt, og jeg er glad for, at vi i tæt og konstruktivt samarbejde med erhvervet nu er kommet i mål”.
Nu, den 18. januar 2015 oplyser landbrugsbossen Martin Merrild i radioavisen klokken 9, at der ikke er solgt en eneste lille, bitte, skaldet cocktailpølse til kineserne. De kan og må importere danske kødvarer, men de gider tilsyneladende ikke at spise dem. Måske har de hørt om MRSA, salmonella og listeria, måske vil de bare hellere spise det, de plejer.
Her på redaktionen kan vi bare fastslå, at det var en lodret løgn, da ministeren skrev, at aftalen ville betyde “250 millioner i eksport” og “arbejdspladser og vækst i Danmark”.
Tvært imod. Indtil videre har det kostet en masse penge at fjumse rundt ovre i Kina og skrive under på forskellige papirer til ingen verdens nytte.
Læs jubelhistorien fra 2014 her:
