Erik Malling Eriksen, lektor i international økonomi, skriver i JP om landbrugets situation og alle dets dårlige undskyldninger. Vi kunne ikke sige det bedre, så vi citerer det hele fra ende til anden:
Dansk landbrug har nu været på støtten i mere end 50 år, og det er en imponerende præstation, som retfærdiggør en plads i Guinness Rekordbog.
Skatteborgerne – også i EU – har været dem, som har betalt støtten i sidste ende og således holdt hånden over et landbrug, der har gennemført investeringer og en ekspansion, som har været ukritisk og udmærket sig dels ved mangel på rentabilitet og dels en øget gældsprocent til et niveau, som gør hele landbruget yderst følsom over for faldende priser på landbrugsprodukter, landbrugsjord og presset cash flow, som vi nu er vidne til.
Uansvarlig ledelse
Landbruget har derudover anvendt de mest kreative og spekulative finansprodukter som renteswaps, variabelt forrentede lån, valutaterminsforretninger og finansiering i udenlandsk valuta herunder schweizerfranc, som har forårsaget store tab, og som endnu en gang har presset landbruget ud mod afgrundens rand.
Landbruget ligger, som det selv har redt i et tæt samarbejde med sine landbrugsrådgivere, som nu igen bombarderer politikerne med ønsket om hjælp til selvskabte problemer og uansvarlig ledelse.
Nu meddeles det, at dele af den finansielle sektor er parat til at akkordere noget af landbrugets megagæld for at redde deres eget liv og råde bod på en uansvarlig kreditpolitik i flere banker og sparekasser. Endnu mere provokerende er det, at de samme kreditinstitutioner (f.eks. Den Jyske Sparekasse) kræver, at aftaler om akkordering skal holdes fortrolig mellem banken og bankkunderne.
Mange andre erhverv er også pressede, men de kan ikke forvente hjælp, fordi de opererer under liberale markedsvilkår og vedkender sig, at hvad ikke kan stå, må falde.
Ikke bare Rusland
Ruslandskrisen fremføres populistisk som årsagen til krisen, men krisens betydning for landbruget er helt udokumenteret og argumentationen nærmer sig det suspekte. Carlsberg er jo også hårdt ramt af den russiske krise, og det skal måske også på støtten? For mange naboer til disse pressede industrilandbrugsbedrifter og liberalt tænkende må det være helt uforståeligt/uacceptabelt at iagttage, at disse landbrugsbedrifter, som også har købt landbrugsjord for næsen af naboerne og det til uhørt høje priser, nu skal have yderligere støtte/akkordering
Man kunne have forventet, at landbrugets egne selskaber, som f.eks. Arla og Danish Crown, kunne komme primærproduktionen til hjælp i den økonomisk pressede situation med udlodninger fra egenkapital/andelshavernes konti.
Men disse selskaber kæmper forsat med manglende indtjening, en ineffektiv ejerstruktur, en presset kapitalstruktur og ledelser, som ikke er tilstrækkeligt værdiskabende for landbruget og andelshaverne.
Ikke samfundets opgave
Det kan således aldrig være hverken den finansielle sektors eller samfundets opgave at redde landbrugsvirksomheder med fatal dårlig ledelse og spekulativ adfærd i et uhørt omfang, som jo kendetegner størstedelen af de kriseramte landbrug/industrilandbrug.
Lad i stedet for de unge og dygtige landmænd komme til og de dygtigt drevne landbrug både i modgang og medgang.
via Dansk landbrug på støtten i mere end 50 år – Debatindlæg – Debat.