Hidtil har svinebranchen efter flere revideringer af prognosen for 2015 meldt ud, at underskuddet ville lande på gennemsnitlig 800.000 pr. svineavler. Nu er beløbet sat op, så underskuddet bliver “i millionklassen”. Landbrugsavisen skriver, at prognosen bygger på 68 regnskaber, så måske skulle de lige klappe hesten, inden de melder så voldsomt ud. Landbrugsavisen skriver bl.a:
Sidste år gav omtrent en halv million i underskud for svineproducenter, viser analyse. I år er der udsigt til underskud i millionklassen.
For svineproducenterne blev 2014 et dårligt år. Alle grupper af svineproducenter fik store underskud, viser en analyse af de 68 første regnskaber fra LandboNord, LMO og LandboSyd.
Værst gik det for slagtesvineproducenterne, der i gennemsnit fik et underskud på knap en halv mio. kr. efter et nulresultat året før.
For smågriseproducenterne var nedgangen dog endnu større. Sohold med 30 kg grise gik således fra et overskud på godt 400.000 kr. i 2013 til et underskud af samme størrelse sidste år.
»Det er dybt bekymrende,« siger chefkonsulent Torben Wiborg, LMO.
via Prognose: En mio. kr. i underskud til svinebønder | Landbrugsavisen.
PS: Her på redaktionen vil vi kætterisk foreslå, at indstille denne underskudsproduktion, som selv i gode tider ikke giver overskud, men tvært imod forgælder landmændene endnu mere. Dette ville også give bedre luft, mindre resistens, bedre samfundsøkonomi, bedre drikkevand og miljø osv.