ForsideMRSA casesMRSA screeningLandbruget får ret til at holde sine MRSA-lister for sig selv.

Landbruget får ret til at holde sine MRSA-lister for sig selv.

-

1-DSC00310Selv om ombudsmanden har udtalt, at oplysningerne om visse bedrifters MRSA status er miljøoplysninger, og selv om de allerede er udleveret til visse dele af offentligheden, så skal fødevarestyrelsen ikke efterkomme lovgivningen før ombudsmandens afgørelse har været prøvet ved retten i maj. Det har Østre Landsret afgjort i dag, fredag den 6. februar 2014.

Når sagen endeligt afgøres i maj 2014 vil det være  ca et år siden at ombudsmandens fremkom med sin udtalelse.

Under overskriften:

Glæde hos L&F: Landsretten tager hensyn til MRSA-stigmatisering

skriver Axelborgs nyheds- og propagandaorgan, Landbrugsavisen, bl.a:

 

Landbrug & Fødevarers stævning mod staten for at forhindre offentliggørelse af MRSA-oplysninger får opsættende virkning, afgør Østre Landsret.

Østre Landsret har i dag, fredag, offentliggjort en afgørelse. De lader stævningen, som Landbrug & Fødevarer har anlagt mod myndighederne, have opsættende virkning.

Det betyder, at Fødevarestyrelsen ikke må offentliggøre MRSA-oplysninger på de 45 landmænd, der frivilligt deltog i en MRSA-screening for tre år siden, før L&F’s stævning er afgjort.

Østre Landsret mener, at hensynene til landmændene er større end hensyn til interessen i at få aktindsigt.

via Glæde hos L&F: Landsretten tager hensyn til MRSA-stigmatisering | Landbrugsavisen.

1-DSC00302
Landbruge og Fødevarer foretrækker total mørklægning omkring sygdomsfremkaldende MRSA bakterier.