ForsideDebatindlægSvar til en landbrugsfanatiker

Svar til en landbrugsfanatiker

-

1-Indspilning i fuld skærm 02-03-2015 200448Venstremanden Kristian Jensen forplumrer debatten om dansk landbrugs selvforskyldte problemer i sit ”Svar til en Landmandskone” den 22. februar.

Landbrugets bidrag til handelsbalancen, som han fremhæver, er faktisk skadelig, for eksporten koster store summer i tilskud og giver alligevel underskud. Landbrug og Fødevarer oplyste mig forleden om, at en gris får 65 kroner bundet i halen, når bilen henter den til dens sidste rejse. Gang så med 30 mio. og du har svineavlernes samlede underskud i 2015: 2 mia. kroner. Og hvem skal så betale dem, Kristian Jensen?

Hvem skal dække underskuddet på dit påståede ”væktstpotentiale” for eksporten på 50 mia. kroner? Kvægavlerne kan ikke få afsat deres overproduktion af mælkepulver i Kina mere, og det kan man da godt forstå. Vi andre gider jo heller ikke at drikke pulvermælk. Grisene skal nu for skatteyderkroner oplagres, for ingen gider betale prisen for dem mere. Verdens bedste landmænd producerer mere og mere usælgeligt kød og mælk og styrer imod kollektivt selvmord i evig forvisning om, at skatteyderne til sidst kommer og redder dem.

Kære Kristian Jensen, jeg ved godt, at L&F betaler mange millioner til jeres partikasse. Men du burde passe bedre på din troværdighed end at påstå, at ”vi er afhængige af den vækst og de arbejdspladser, landbruget genererer.” Forholdet er det omvendte. Landbruget er dybt afhængigt at en stadig pengestrøm fra samfundet. I 2015 æder landbruget ca. 25 mio. kroner dagligt i form af banknedskrivninger og EU støtte, men det er langt fra det hele. Erhvervet forkæles endvidere af toldbeskyttelse, lempelige miljøregler, beskyttelsespenge for drikkevand og 750 millioner, som man svindlede sig til i form af ulovlig brakstøtte. For eksempel har landbruget en slags eneret til det åbne land og til hvert eneste år at skylle 150.000 tons kvælstof ud i vandmiljøet til stor skade for vandløb og søer. Med MRSA har landbruget fået ret til at undergrave vores sundhedssystem og endda at holde hemmeligt, hvilke bedrifter, der er inficerede. Samfundet må også bære omkostninger til sygedage og død på grund af madforgiftninger, og dem var der over tusind af i 2013. Sidste år døde en snes mennesker på grund af landbrugets giftige fødevarer. Det er både tragisk og dyrt.

Det er på tide at se virkeligheden i øjnene. Landbruget er samlet set en parasit på det danske samfund.


Knud Haugmark, cand. mag.
Skelhøjvej 25C, 1. sal th.
2800 Lyngby
Tlf: 20 41 77 88