Danmarks Naturfredningsforening har i årevis forsøgt at fremme animalsk produktion, altså kød og mælk under såkaldte “økologiske” vilkår. De “økologiske” landmænd har fået millioner i omlægningsstøtte og forlangt meget højere priser for varerne. Men denne såkaldte økologiske produktion har kun marginalt mindre belastning af miljøet, nemlig med hensyn til antibiotika og pesticider. Udvaskning af næringssalte adskiller sig ikke væsentligt og naturbelastningen er i nogle tilfælde forøget fordi der kræves mere jord til samme produktion. Klimaet bliver belastet som ved konventionel produktion, i nogle tilfælde er dieselforbruget større inden for økologisk produktion. Ved en konference om fremtidens landbrug fremsatte ICROFS direktør Niels Halberg ømnsket om, at DNs økodrømme kommer under lup, så man kan få klarhed over, om det nuværende økologi-koncept reelt leverer de økosystem ydelser, DN ønsker. Ti Organic Today siger han bl.a:
– Naturfredningsforeningen forudsætter, at prisforholdene forbliver uændret i fremtiden, og det er næppe realistisk, siger han.
– I øjeblikket koster et kilo økologisk svinekød ca. 25 kroner, mens et kilo konventionelt svinekød koster omkring 8 kroner. Sådan kan man ikke forudsætte, det bliver ved med at vær, hvis hele produktionen bliver økologisk. I det mindste burde DN have lavet prisfølsomhedsberegninger, så vi kunne vurdere, hvilket billede, der ville tegne sig ved lavere mer-priser, påpeger han.
Desuden bekræftede dagligvarekoncernen COOP på konferencen, at detailhandelen ikke forventer et væsentlig større salg af økologisk kød på hjemmemarkedet. En større produktion af øko-svin vil derfor skulle eksporteres og så at sige ‘byttes’ med import af udenlandsk produceret konventionelt svinekød til det danske marked.
– Og det er der ikke nødvendigvis vundet meget ved i det større perspektiv, vurderer Niels Halberg.
via Økologien skal opdateres til version 3,0 | OrganicToday.dk – Nyheder om klima, natur og miljø.