Lektor i international økonomi Erik malling Eriksen undrer sig over, at landbruget med sin ineffektive andelsstruktur i årtier oppebærer støtte fra skatteyderne uden at det ser ud til at hjælpe erhvervet til at blive rentabelt. I JP skriver han den 28. januar 2015 bl.a:
Landbruget ligger, som det selv har redt i et tæt samarbejde med sine landbrugsrådgivere, som nu igen bombarderer politikerne med ønsket om hjælp til selvskabte problemer og uansvarlig ledelse.
Nu meddeles det, at dele af den finansielle sektor er parat til at akkordere noget af landbrugets megagæld for at redde deres eget liv og råde bod på en uansvarlig kreditpolitik i flere banker og sparekasser. Endnu mere provokerende er det, at de samme kreditinstitutioner (f.eks. Den Jyske Sparekasse) kræver, at aftaler om akkordering skal holdes fortrolig mellem banken og bankkunderne.
Mange andre erhverv er også pressede, men de kan ikke forvente hjælp, fordi de opererer under liberale markedsvilkår og vedkender sig, at hvad ikke kan stå, må falde.
Læs hele læserbrevet her: Dansk landbrug på støtten i mere end 50 år