ForsideNaturbeskyttelseLars Attrup skriver om landbrugets randzonetriumf - og husker sine kilder.

Lars Attrup skriver om landbrugets randzonetriumf – og husker sine kilder.

-

sickpigs.dk har før påvist, at Lars Attrup i sin iver efter at behage Axelborg tydeligvis skrev direkte af fra deres pressemeddelelser uden kildeangivelse, men i et interview men en landmand, som nægtede at følge reglerne om at udlægge 10 meter brede udyrkede randzoner omkring vandløb, kan vi ikke sætte fingeren på noget. Vi citerer herunder en lille smule af artiklen i JyllandsPostens tillæg Finans for at illustrere fremgangen for Lars Attrup, og vi håber, at han holder sig til denne nye linje fremover. Lars Attrup fra JP skriver bl.a:

 

Randzonerne blev opfundet af den borgerlige regering allerede i 2009, men loven blev først vedtaget i 2011, så kalenderen viste 2012, inden embedsmændene i København var klar med de kort, som skulle vise, hvor landmændene skulle udlægge randzoner.

Det var de kort, der fik Povl Blak Bojer og mange andre landmænd til at måbe.

»Kortene viste, at der på min bedrift skulle udlægges 4,4 hektar randzoner, men jeg kunne med det samme se, at kortene var fyldt med fejl. På kortene var det indtegnet, at jeg skulle udlægge 10 meter brede udyrkede randzoner langs læbælter og markskel. Der var også indtegnet randzoner langs rørlagte vandløb og tørre grøfter. Det var rivende galt,« fortæller Povl Blak Bojer.

Her må vi for god ordens skyld bremse fortællingen et kort øjeblik for at understrege, at Povl Blak Bojer ikke er en emsig, kværulerende landmand. I denne uge har han fået rettens ord for, at den rent faktisk var rivende galt med de såkaldte randzonekort. Kortene var fyldt med fejl, og blandt andet derfor blev Povl Blak Bojer og hans søn Christian i mandags ved retten i Holstebro frifundet for at have overtrådt loven.

Det var den første dom i de mange sager, der er rejst mod landmænd, som har nægtet at følge loven, og det ventes nu, at staten må frafalde en lang række lignende sager.

Det vender vi tilbage til

Men hvis man vil læse resten skal man købe adgang til artiklen. Første måned er dog gratis. Her er linket til artiklen:

Landmanden, der lagde arm med staten – og vandt – JP/ FINANS