foto:sickpigs.dk
Både DN og mange andre naturelskere og miljøfolk klappede i 2012 i deres små hænder ved udsigten til, at danske vandløb skulle kranses af 10 meter brede udyrkede arealer.
Randzonerne er et vigtigt miljøtiltag og vandmiljøet tager skade uden dem
skrev DN i en pressemeddelelse, hvor selveste præsident og hektarstøttemodtager Ella-Maria Bisschop-Larsen udtalte:
– Vi bakker fuldstændigt op bag miljøministerens ord og ser frem til, at fødevareministeren nu sikrer, at det eneste reelle tiltag, der er politisk er gennemført i forhold til EU’s vandrammedirektiv, faktisk også nu kommer ud at virke.
Men siden 2013, hvor disse ord fald er randzonearealet skrumpet ind. En enkelt landmand efter berettigede klager fået en reduktion fra 44.000 kvm. til 3.300 kvm. 92,5 pct. af de forlangte randzoner, som var indtegnet i 2012-kortene, var altså lovstridige.
Miljøvirkningen af randzonerne er aldrig videnskabeligt undersøgt, men DN skriver med en tvivlsom kildehenvisning:
Hvad angår effekten af randzonerne på kvælstofudledningen, er den i den seneste evaluering fra december 2013 (DCA rapport nr. 031), blevet fastsat til 1.900 tons N. Dette er mindre end oprindeligt antaget, men det er stadig et af de væsentligste bidrag til reduktion af kvælstofudledningen.
Det svarer til 1.6% af den årlige udvaskning på 150.000 tons.
Tabet af randzoner er altså ikke nogen miljømæssig katastrofe. Det bliver nok umuligt at registrere.
For en sjælden gangs skyld er sickpigs.dk enig med landbruget. Randzoner er et urimeligt og virkningsløst tiltag. Man kan ikke forlange at en fodboldspiller kun må spille på 90% af banen, eller at en topmodel ikke må gå på hele catwalken. På helt samme måde er det galimatias at forbyde landmænd at dyrke den jord, de har købt. Ikke mindst når det er sket til opskruede priser for lånte penge. Det er forvaltningsmæssigt selvmord.
Randzonelovens fædre (og mødre, hvis Merete Gjerskov skal tælles med, og det skal hun) har vist totalt mangel på situationsfornemmelse og skulle i stedet, som en landmand udtaler til JP/Finans, have eksproprieret arealerne en gang for alle. Landmand Povl Blak Bojer siger i anledning af, at han har vundet en sag om randzoner til JyllandsPostens i det jydske udsendte journalist Lars Attrup bl.a:
»Det kan man simpelthen ikke kalde for en kompensationsordning. Vi får kun penge, hvis vi investerer i helt bestemte teknologier og selv dækker 60 pct. af omkostningerne. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det kan betegnes som en kompensation for, at staten har forbudt os at dyrke en del af den jord, vi har købt og betalt,«
Han mener, at staten burde ekspropriere de arealer, der udlægges i randzoner, og en gang for alle betale landmændene en erstatning.
Det fremgår videre af Lars Attrups beretning, at de kort, som angav randzonerne i følge en beretning fra Rigsrevisionen, var genstand for 23.000 “ændringsanmodninger”, som i 20.000 tilfælde blev imødekommet. Kortene var med andre ord en gang makværk.
Tilbage står problemet med at nedsætte Danmarks enorme tab af nitrat til miljøet. Randzonefloppet har spillet landbruget endnu bedre kort i hænde og da myndighederne også tidligere har vist sig eftergivende, ser det sort ud.
Her på redaktionen mener vi, at staten skal overtage landbrugsjord i samme takt som samfundet betaler for gældssanering eller såkaldte “akkorder.” Ved effektiv planlægning og jordudskiftning kan måske 100 meter brede bræmmer langs vore åer blive en enestående statslig naturpark, som kan tiltrække friluftsturister fra hele verden og skabe ægte indtægter til det danske samfund i modsætning til landbrugets, der jo alle sammen er gældsfinansierede.
Citaterne fra JyllandsPosten stammer fra denne artikel af Lars Attrup: Landmanden, der lagde arm med staten – og vandt.
