ForsideAktindsigtApples køb af jysk pløjemark havde et hemmeligt kodenavn: Projekt Orkan

Apples køb af jysk pløjemark havde et hemmeligt kodenavn: Projekt Orkan

-

1-overstregninger
DSelv om der er givet aktindsigt, så har sagsbehandlerne streget alt interessant ud i de fremsendte sagsakter. Herover et blandt mange eksempler

sickpigs.dk kan nu fremlægge en stribe dokumenter om Apples køb af nogle arealer ved Foulum. Det fremgår, at hele det meget, meget hemmelige projekt havde et kodenavn: Projekt Orkan. Det er ikke mere mystisk end, at de mange strømforbrugende computere i det nye planlagte datacenter skal sluttes til, når det rigtig blæser uden at der egentlig er brug for al den strøm. Hvis nettet overbelastes kan det medføre skader.

Apple har måske forlangt, at sagen blev behandlet med største diskretion, formodentlig fordi firmaet har forhandlet med andre lande, og dette kan forklare, at de fremsendte sagsakter er fulde af overstregninger, hvor man altså mener, at kunne sætte loven om aktindsigt i miljøoplysninger ud af kraft. Det er altså Apple, der satter barren for aktindsigt i denne sag om salget af en offentligt ejet pløjemark.

Sagen forgrener sig sandsynligvis til andre myndigheder, som har dokumenter liggende, og det vil være et stort arbejde at få dem alle offentliggjort.

Men sickpigs.dk er offentlighedens ulønnede tjener, og vi begynder der, hvor andre giver op.

Læs aktlisten og alle de censurerede sagsakter her: Projekt orkan