Returneret fra Politikens læserbrevsredaktør:
“…landbruget er en af landets vigtigste industrier. Sidste år eksporterede vi svinekød for over 30 milliarder kroner og mejeriprodukter for 17.
Fødevareklyngen stod samlet for mere end 150 milliarder eller en fjerdedel af den samlede danske eksport af varer.”
Bo Lidegaard i Politiken den 7. juni 2015.
Det er beskæmmende at se, at redaktør Lidegaard lader sig håndfodre med praletal fra Axelborg og fejlagtigt tilskriver landbruget rollen som vigtig bidragsyder til det danske samfund.
Fødevareøkonomisk institut har offentliggjort tal, der viser, at landbrugserhvervet 2009 – 2015 satte 28 mia. kroner til i økonomisk tab. Kun ved at sminke sig med milliardgaver, skabt af hårdt plagede skatteydere, skabes illusionen om, at landbruget er et aktiv for samfundet. Men det forholder sig omvendt. Pengene flyder fra samfundet og hen til bønderne i en stadig stærkere strøm.
Måske derfor pynter man sig med indtægterne fra alle mulige andre erhverv i den såkaldte ”fødevareklynge”, et mærkeværdigt samlebegreb af bryggerier, kemifabrikker og andre industrivirksomheder og landbruget, der kun udgør en ganske lille del.
Lidegaard fremhæver både landbrugets og fødevareklyngens eksport, men det må man ikke. I landbrugets tilfælde danner milliardeksporten grundlaget for milliardtabet, som ifølge erhvervets egne prognosemagere vil andrage mindst en million pr. svineavler i år. Det løber samlet op i 2-3 mia. Landbrugets eksport er gældsfinansieret. Man eksporterer med andre ord en masse lånte penge sammen med grisetæer, tørmælk og sundhedsskadeligt bacon. Derfor skal landbruget hver eneste dag fodres med millioner for at sløre dets hastige økonomiske kollaps. Skatteyderne betaler for løjerne.
De uansvarlige landmænd fortsætter deres dødsridt som om, at markederne ville efterspørge danske MRSA-befængte koteletter helt vildt og tror trods kundernes afvisning stadig, at dansk svinekød er i ”verdensklasse”.
Omlægning af produktionen er for en dansk bonde en by i Rusland. Men det gør den ikke mindre påtrængende.
Knud Haugmark
