ForsideDebatindlægDebat: Skal vi betale overførselsindkomst til tyske millionærer.

Debat: Skal vi betale overførselsindkomst til tyske millionærer.

-

Skal vi betale overførselsindkomst til tyske millionærer.

Det synes jeg ikke vi skal, men med den nye landbrugslov 1januar 2015 alle i blå blok og regeringen stemte ja til, kan alle både selskaber og private købe alle de gårde og det landbrugsjord de har lyst til, alle restriktioner for landbrugenes størrelse er ophævet, alt er kun pengeanbringelse.

Det kunne helt tydeligt læses i Jyllands-Posten den 22. juli, hvor en landbrugsmægler fra Brørup skriver: Nogle af dem vi har haft ude på runvisninger, har aldrig før set en levende gris.

Jeg har spekuleret lidt i det med EU tilskuddet, hvem der skulle have det, men ansættes der en dansk driftsleder på gården er det, naturligvis ejeren, men forpagtes gården ud til en dansk landmand kapitaliserer ejeren naturligvis EU tilskuddet i forpagtningsafgiften. Ejeren får derfor altid EU tilskuddet = overførselsindkomst til mangemillionærer.

Formålet var mere kapital til landbruget = (mere gæld) mere økonomisk vækst arbejdspladser og eksport. Jeg har fundet frem til loven, og for rigtig at forstå den haft en telefonsamtale med natur og erhvervsstyrelsen og jeg blev informeret om, at det var som jeg selv havde forstået den.

Ejerne der lægger alle millionerne på bordet kan fra dag et 100 pct. bestemme hvad jorden skal bruges til, den kan plantes til med juletræer eller andet, der ad åre kan skabe basis for god jagt, jeg siger ikke, at alle udlændinge der køber danske landbrug vil gøre det, men har ret til det.

Hvis mange af dem gør det, hvordan skal denne lov da kunne, medføre økonomisk vækst, øget beskæftigelse og eksport, den kan da kun give mindre beskæftigelse og eksport. og når unge danske landmænd skal konkurrere med tyske mangemillionærer om køb af landbrug, skaber det da ikke mere kapital = (mere gæld) til landbruget men øget kapitalkrav.

Denne landbrugslov er indrettet på at landbruget overtages af mangemillionærer selskaber og kapitalfonde overalt i verden, for ikke kun tyske og hollandske investorer søger efter danske landbrug, men også fra Kina og Argentina, og Oliesheiker fra Mellemøsten kan måske også have interesse i at investere i danske landbrug.

Det er naivt at tro disse investorers køb af landbrug eller landbrugsjord øger beskæftigelse animalsk produktion og eksport, men med fører, at vi om få år kun har højst 5000 landbrug tilbage, hvoraf de fleste er ejet af udenlandske investorer og selskaber med danske landmænd som traktorførere, en udvikling næppe ret mange ønsker. Men kan kun stoppes ved at, samfundet frikøber jorden fra banker og kreditforeninger, og så oprette en jordfond, under navnet andelsselskabet Danmarks jordfond hvor ingen harmere end den frie brugsret, og for den betaler en jordleje svarende til brugsværdien ikke spekulationsværdien.

 

Venlig Hilsen

Herluf Andersen