Sidste år modtog vi her på redaktionen et trusselsbrev fra advokaten Joan Vollertsen, der mente, at sickpigs.dk havde overtrådt markedføringsloven og derfor skulle fjerne nogle oplysninger om 103 landmænds ulovligheder, som vi havde fået fat i ved almindelig aktindsigt i henhold til miljøoplysningsloven.
Vi fastholdt oplysningerne efter at have tænkt lidt over sagen, men Joan Vollertsens trusler om at anlægge erstatningssag førte aldrig til nogen stævning, og nu hævder Joan Vollertsen, at dette skyldtes, at vi skrev om sagen her på sitet. Hun fastholder stadig, at offentliggørelsen af de 103 gødningssyndere er lovstridig, selv om vi har fået oplysningerne udleveret fra ministeriet.
Vi har indsendt en klage til advokatnævnet, der tager sig af advokater, der opfører sig i strid med god advokatskik. Vi er faktisk ret uforstående over for Vollertsens argumenter. Hun mener, at hendes klienter er bedre tjent med ikke at få erstatning end ved at få den, fordi vi ville skrive om sagen her på bloggen. Fru Vollertsen kunne bare forlange referatforbud eller lukkede døre i retten, hvis hun ellers havde mod på sagen. Og at muligheden for på nettet at fortælle om, at en advokat truer med bål og brand og evig fortabelse fører til, at hendes klienter fortaber deres ret, ja det skal der vist klogere jurister til at forklare, end dem, vi har råd til her på redaktionen.
Vi har den 3. oktober svaret Advokatnævnet følgende:
Til advokatnævnet.
Tak for fremsendelsen af Joan Vollertsens kommentar af den 14. oktober 2015 til min klage over hendes brud på god advokatskik.
Herunder mit svar desangående
Jeg undrer mig
Jeg undrer mig først om fremmest over, at Joan Vollertsen ikke forklarer, hvordan jeg skulle være omfattet af markedsføringsloven i almindelighed og i særdeleshed have brudt §1.
Jeg undrer mig videre over, at hendes argument for ikke at føre sagen til doms skulle være, at jeg ville skrive om dette på min blog, www.sickpigs.dk. Min undren har sin rod i, at hun henvender sig til en skrivende person med mange hundrede publicerede artikler på nettet, og forlanger ændringer i en af disse artikler. Da dette ikke lykkes, fraviger hun sin andragende med den begrundelse, at yderligere omtale ikke ville være i hendes klienters interesse. Jamen kan det undre en højesteretsassessor, at en skrivende person omtaler krav og trusler om, at denne persons skriverier skal censureres? Samtidig fastholder hun, at min publicering af en liste over landmænd, der havde fået trukket i deres subsidier, fordi de ikke havde overholdt lovbefalede begrænsninger i gødningsanvendelsen på deres jorder, var og er lovstridig. Jamen, det må da være en god grund for hende til at føre en sag ved domstolene og på den måde hævde sine klienters rettigheder, ikke? Men dette gør hun ikke.
Da man altså må formode, at højesteretsassessoren mener, at hendes klienter har en god sag, så giver det anledning til min store forundring, at hun samtidig mener, at omtale af denne sag ”ikke er i mine klienters interesse”. Højesteretsassessoren synes at svigte sine klienters interesse i at få opgjort og godtgjort deres økonomiske tab i anledning af omtalen af deres svinestreger på www.sickpigs.dk, som højesteretsassessoren jo truede med af gøre til genstand i ”et civilt søgsmål” imod undertegnede i sit brev af den 7. oktober 2014 til undertegnede.
Det giver videre anledning til af forundring fremkaldte meget dybe panderynker, at højesteretsassessoren i førnævnte brev skriver, at fremlæggelsen af de 103 landmænd på en liste kaldet ”Gødningssnydepelse” er sket :
”udokumenteret og i strid med urimelig markedsføringspraksis”
Hvis min publikation er ”i strid med urimelig markedsføringspraksis, (læseren bedes bemærke sprogbrugen med intens opmærksomhed,) må den jo være i overensstemmelse med god markedsføringspraksis. Panderynkernes dybde øges kun af, at jeg jo slet ikke markedsfører noget som helst, men altså alligevel overholder god markedsføringspraksis, hvorfor det giver anledning til afgrundsdyb forundring, når højesteretsassessoren vil påligne mig erstatning for hendes klienters økonomiske tab.
Konkluderende vil jeg anføre, at højsteretsassessor Joan Vollertsen fra første færd har været i ond tro og med sin trueadfærd har tilstræbt, at jeg ganske enkelt skulle klappe i, så hendes klienter kunne slippe for at blive hængt ud på www.sickpigs.dk.
Jeg har i den anledning måttet lide både søvnløse nætter, angstanfald og mareridtsagtige drømme, hvor jeg bliver forfulgt af en prokurator med horn i panden og vågner op badet i sved, samt tiltagende fordøjelsesbesvær, som jeg dog ikke her skal omtale i detallier, så det har på mange måder været ubehageligt.
Jeg har dog efter en mindre krise, hvor jeg var hjemsøgt at tvivl, været af den opfattelse, at have rent mel i posen, da jeg har fået udleveret oplysningerne i henhold til miljøoplysningsloven og lov og aktindsigt, og da det så går op for Joan Volkersen, at jeg ikke lader mig skræmme, så ser det ud til, at hun selv er så skræmt ved udsigten til at tabe eller helt enkelt at få afvist sagen ved retten, at hun henlægger den.
Joan Volkertsen forsøger uden retligt grundlag med tomme trusler på fint brevpapir uretmæssigt at indskrænke undertegnedes grundlovs- og konventionssikrede1 ytringsfrihed, hvorfor hun efter min mening er hjemfalden til en alvorlig sanktion, da hun jo som højtuddannet jurist må være klar over, at hun derved også sætter både grundlovens borgerrettigheder, EU-lovgivningens offentlighedsregler og FN konventionen under angreb og endda gør dette i ond tro.
Højesteretsassessoren nævner, at jeg skulle have brudt andre regelsæt, men dette vedrører ikke den fremsatte trusse af den 7. oktober 2014. Jeg har dog fjernet billedet af Joan Vollertsen fra artiklerne, da hun syntes at være utilfreds med, at disse illustrerede nogle artikler på sickpigs.dk. Men som sagt, dette er min klage over Joan Vollertsens brud på god advokatskik uvedkommende.
Hermed afsluttes mine kommentarer til Joan Vollertsens brev til advokatnævnet af den 14. oktober 2015.
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
redaktør for www.sickpigs.dk
1Aahuskonventionen og deraf afledte EU bestemmelser
