ForsideUncategorizedMystikken breder sig. Anklage om omfattende gødningssvindel opgivet lige pludselig

Mystikken breder sig. Anklage om omfattende gødningssvindel opgivet lige pludselig

-

På trods af, at beviserne i sagerne om ulovlig import af gødning fra Tyskland til Danmark er klare og omfattende opgiver anklagemyndigheden i Horsens nu alle sager om denne svindel, der stort set bestod i, at landmænd kunne bestille gødning fra en leverandør i Horsens, der omfakturerede gødningen til kalk, cement eller andet, så gødningen kunne smugles ind på bedrifterne uden at optræde i gødningsregnskaberne. Sagen ligger nogle år tilbage og opfattede i  følge presseomtale 15.000 tons gødning. sickpigs.dk undrer sig over, at sagen pludselig og uden begrundelse opgives, og har begæret aktindsigt i sagsakterne.

Landbrugsavisen citerer Ritzau og skriver bl.a:

Tysk bosat direktør anklages for momssvindel ved Retten i Horsens. Han har været sigtet siden 2012.

En sag om økonomisk svindel for millioner har været mere end fire år undervejs, før den kommer for Retten i Horsens til januar.

Tiltalen retter sig imod en nu 64-årig tidligere direktør i en virksomhed, som blandt andet importerede gødning.

Oprindeligt mente myndighederne, at blandt andet den såkaldte kvælstofafgift ikke var blevet betalt.

Men alt, der vedrører overtrædelse af regler om gødning, har anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi opgivet.

via Anklager opgiver tiltale om gødning mod direktør | Landbrugsavisen.

sickpigs.dks redaktør har  den 14. december 2015 sendt nedenstående til Østjyllands Politi.

Til anklagemyndigheden.
Hermed begæres med henvisning til miljøoplysningsloven og offentlighedsloven aktindsigt i bevismaterialet, som retten har samlet ind i sag om svindel med gødning, som nu er opgivet. Jeg henviser til at sagen nu ikke længere er genstand for efterforskning og omtalen heraf i Landbrugsavisen:
http://landbrugsavisen.dk/mark/anklager-opgiver-tiltale-om-g%C3%B8dning-mod-direkt%C3%B8r.
Andre afledte sager omfattes også af begæringen om aktindsigt.
Samtidig søges aktindsigt i de udkast til anklageskrift i sagen, som foreligger, samt korrespondance i sagen med andre myndigheder herunder eventuelt centralforvaltningen.
Sluttelig ønskes begrundelsen for at sagen er opgivet oplyst særlig i lyset af, at der foreligger klare beviser i sagen. Korrespondance om dette spørgsmål omfattes også af begæringen om aktindsigt.
Sagens journal bedes også udleveret.
Med venlig hilsen

 

Poilitiet svarer efter få dage:

Brev fra politiet Aktindsigt; anmodn. retlig int. samt specificering