Lusk med landbrugspakken

Af Kjeld Hansen, journalist og gårdejer

Når miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og regeringen søsætter et landsomfattende initiativ, som man selv betegner som intet mindre end et “paradigmeskifte for miljøreguleringen” i Danmark, burde vi kunne forvente en åben og ærlig debat, før denne hjælpepakke til landbruget udmøntes i lovgivning.

Men hvad får vi? Luskeri og sort latin fra allerførste dag.

Landbrugsaftalen blev underskrevet af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti 22. december, og allerede samme dag begyndte høringsfristen på otte uger. Finder regeringen det virkelig rimeligt, at de 103 høringsberettigede brancheorganisationer, foreninger og institutioner samt de 98 kommuner skal bruge deres juleferie på det omfattende høringsmateriale?

Dertil kommer, at de to første ugers høring har været forgæves.

De høringsberettigede har arbejdet i god tro med at vurdere landbrugspakkens virkninger ud fra den grundlæggende “Baseline 2021”-rapport. Den er udarbejdet af Århus Universitet i 2014, og udgør så at sige den overordnede facitliste, men 8. januar 2016 blev det afsløret, at FødevareErhvervsstyrelsen havde undladt at fortælle, at der skal anvendes en stærkt revideret udgave.

Og selv om den reviderede udgave indeholder helt andre talstørrelser, havde FødevareErhvervsstyrelsen faktisk også undladt at offentliggøre den. Det skete først 8. januar, så alt høringsarbejde indtil da var foregået på et forkert grundlag.

Dog har en enkelt høringsberettiget organisation ikke arbejdet forgæves. Det er Landbrug & Fødevarers faglige afdeling, SEGES. Allerede i november 2015 havde SEGES den reviderede udgave til kommentering, så landbruget har hele tiden kendt den rigtige facitliste. Hvorfor har SEGES haft denne fortrinsstilling? Jeg spurgte redaktøren af den reviderede Baseline 2021, og han svarede lakonisk: – Det fik vi besked på fra ministeriet.

Høringsmaterialet består primært af den tekniske miljørapport, som lovgivningen kræver udarbejdet, når der ændres så drastisk på landbrugets udledning af kvælstof, at det vil påvirke både vandmiljøet og grundvandet. Rapporten, der er på 24 sider, er anonym, dvs. den har blot “NaturErhvervsstyrelsen” som afsender.

Teksten rejser mange spørgsmål, og helt centralt står et Danmarkskort i tre lyseblå nuancer. Det angiver, hvor landmænd må bruge mere gødning, og hvor de skal skære ned. Ifølge kortet vil f.eks. det meste af landbruget på Fyn og i store dele af Sjælland opleve skrappe begrænsninger. Jeg spurgte aftalepartnerne, hvilke kilder kortet er baseret på, men hverken Erling Bonnesen (V), Mette Bock (I), Rene Christensen (DF) eller Rasmus Jarlov (K) anede det.

Jeg anmodede derfor 5. januar NaturErhvervsstyrelsen om at få oplyst navnene på forfatterne til miljørapporten, så jeg kunne spørge dem. En uge senere kom der svar.

NaturErhvervsstyrelsen ønskede ikke at oplyse, hvem der har udarbejdet miljørapporten. Begrundelsen lød: “Grunden er, at din anmodning rejser nogle juridiske spørgsmål vedrørende den eventuelle anvendelse af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser”.

Hele dette uskønne forløb med fortielser, favoriseringer og fusk gør høringen til en åbenlys farce. Ikke bare er dette luskeri unfair overfor offentligheden og de høringsberettigede, men hvad med de hæderlige landmænd der gerne ser en åben og ærlig debat om deres miljøforhold? De stigmatiseres helt urimeligt. Høringen om landbrugspakken bør simpelthen gå om!

500 ord