ForsideCasesGyllegateForskerforum: AU fralægger sig ansvar for Miljøministers mystiske data

Forskerforum: AU fralægger sig ansvar for Miljøministers mystiske data

-

”På baggrund af AUs beregninger …” står der side 5 i en Miljørapport bag miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansens aktuelle landbrugspakke-lov L68. Med sådanne formuleringer giver ministeren AU medansvar for nogle kontroversielle miljødata og sætter AUs miljø-sektorforskning i en grim klemme, fordi de legitimerer ministerens politik. Men AUs sektorforskning, der laver ‘myndighedsbetjening’ for ministeren, kan ikke genkende og vil ikke tage ansvar for de pågældende miljødata:

”Tallene er nye for mig. Vi ved ikke, hvordan de er fremkommet, og hvem der er kilden. De stammer ikke fra vores rapportering baseline-2021, som der bl.a. henvises til”, siger AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra ’sektorforskningen’ i DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).

Miljødata’ene fremgår af en Miljørapport (dec. 2015). Heri bruges AUs rapport ’Revurdering af baseline 2021’ – som Nordemann var projektleder på – til at afdramatisere forureningsskader, hvis landbruget får lov til at sprede mere gødning. Ministeren henviser til, at hendes eksperter i Naturstyrelsen brugte AUs data og retentionsmodel som grundlag for prognosen, der angiveligt viser en reduceret kvælstofudledning i havet, selv om landbruget får ret til at bruge mere gødning / kvælstof (SE SVAR 27). Reduktionen vil ifølge ministeren ske ved, at kvælstoffet optages mere effektivt i planter og dermed ikke forurener så meget, samt ved, at kommunerne bliver bedre til at rense vandløb (SE sidste nyt om L68s ’BLÅ DANMARKSKORT’).

via AU fralægger sig ansvar for Miljøministers mystiske data | FORSKERforum.