Magisterbladet citererede en af landbrugets advokater, Kludt, der under et møde med sjællandske bønder bl.a. sagde:
Når landmænd skal føre sag mod en kommune, skal de direkte forsøge at miskreditere de kommunale miljøsagsbehandlere.Sådan lød opfordringen fra advokat Steffen Olsen-Kludt for nylig på et møde for 150 sjællandske landmænd arrangeret af landets største landboforening Gefion.På mødet fortalte Steffen Olsen-Kludt, at han i forbindelse med sager rutinemæssigt forsøger at finde belastende oplysninger om den ansvarlige kommunale sagsbehandler. Er medarbejderen medlem af eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening eller har ytret private holdninger om miljøet i lokale aviser, afslører det ifølge advokaten, at den pågældende offentligt ansatte slet og ret er inhabil og ikke er i stand til at behandle en sag professionelt.Steffen Olsen-Kludt fortalte endvidere, at metoden ved flere lejligheder har givet pote. “Enkelte gange er det lykkedes os at få fjernet personen fra sagen”, sagde Steffen Olsen-Kludt ifølge Effektivt Landbrugs referat af mødet.
Kilde: Landbruget angriber miljømedarbejdere – Magisterbladet