Normalt skriver vi kun om landbrug og miljø her på bloggen. I dag er en undtagelse, og der skal, skulle vi hilse og sige, en del til før vi går til den slags yderligheder. Men Mikael Jalvings ubesmykkede beskrivelse af det danske uddannelsessystem sidder lige i skabet. Læs her, hvis du tør:
Vuggestuen, børnehaven og skolen skulle være en oplevelse, derfor sænkede man de faglige og disciplinære krav, før man til sidst engang i 00’erne helt opgav at håndhæve dem. Leg var den nye konge. Den legende folkeskole skulle lede frem til festgymnasiet. Festgymnasiet skulle lede frem til masseuniversitetet. Og for at lette overgangene indførte man et nyt karaktersystem, der ligeså sikkert som amen i kirken devaluerede værdien af uddannelse, fordi man samtidig tyndede ud i pensum, og eftersom det af hensyn til nye bevillinger gjaldt om at ekspedere så mange unge mennesker videre i systemet til fagre, nye oplevelser. Kvaliteten sank som en sten gennem vand, men alle lod som om, det gik stedse fremad. Jeg véd det, fordi jeg har set det ske. Allerede da jeg læste på universitetet i 90’erne, sænkede man pensum- og sprogkrav, siden er de sænket yderligere, idet man løbende appellerer til de studerendes egen kritiske sans.
Kilde: Manifest for en ny skole – Mikael Jalving – Blogs – Debat
