Selv om gylleministeren omhyggeligt har undladt at nævne det, er det nu alligevel kommet for en dag, at hendes landbrugspakke vil øge udledningen af kvælstof og fosfor i vandmiljøet indtil 2018, hvor der skal reguleres hård visse steder i landet, nemlig på de “sårbare” jorder, i de områder, som har en lav såkaldt “retentionsevne”. Det betyder på almindeligt dansk, at jorden ikke kan holde på næringsstofferne, så de strømmer væk og ud i åen.
Det vil landmænd naturligvis ikke finde sig i. Der vil med en vis ret udbryde et højt hylekor fra de landmænd, som nu bliver forskelsbehandlet, skal sulte deres planter, undergødske, udpine jorden og hvad de nu ellers finder på.
Med mindre….
Ministeren skrev i en kronik i Politiken forleden bl.a:
Vi vil naturligvis kompensere for de dyrkningsrestriktioner, vi lægger ned over den enkelte landmands egen jord. Det er samme tilgang til kompensation, som kendes fra den økologiske arealstøtte. Den gives også for at kompensere landmanden for de indkomsttab, der er forbundet med at omlægge hans egen jord til en mindre effektiv, men mere miljøvenlig produktionsform.
Medmindre altså at der kommer kontanter på bordet. Og jo mere man skal indskrænke, jo dyrere bliver det for samfundet.
Derfor skruer Eva Kjer op for gødningstildelingen i to år, for så er der jo tale om “velerhvervede rettigheder” som bønderne jo siger, og så skal staten slippe slanterne.
I virkeligheden er Eva Kjer Hansen godt i gang med at systematisere landbrugets afpresning af samfundet. Dette kriminelle erhverv vil givetvis føle sig hjemme i en situation, hvor landmændene ligger på divaneseren derhjemme og bliver betalt i al evighed for ikke at dyrke jorden.
Eva Kjer Hansen må siges at være landbrugets sande ven men en sand fjende af folket.
