ForsideCasesSkatteoplysninger om landbrugetMælkebønder er en samfundsbyrde

Mælkebønder er en samfundsbyrde

-

1-Indspilning i fuld skærm 02-02-2016 101951
Landbrug og Fødevarers hjemmeside d. 2. februar 2016  praler med, at landbruget er en bærende del af samfundet. Det forholder sig imidlertid omvendt, idet bønderne rider på ryggen af skatteyderne, som de malker meget effektivt for tilskud, subsidier, skattefordele etc. Hertil skal lægges millionbeløb erhvervet ved kriminalitet. Hjemmesiden er nu opdateret med andet indhold.

 

sickpigs.dk har lagt offentlige oplysninger om selskabers skattebetalinger ind i en søgbar database forsynet med branchekoder, såkaldte NACE-koder. Det gør det muligt at søge på en enkelt branche og se, hvor meget eller lidt denne branche bidrager til samfundet. I lyset af Landbrug og Fødevarer seneste propagandagimmick:

“En bærende del af samfundet”, skal denne hjemmeside supplere med fakta om landbrugets skattebetaling, for så vidt som at denne er offentlig tilgængelig.

Landbrugsavisen har oplyst at kun 3 % af bedrifterne er selskaber, hvis regnskaber offentliggøres. Denne andel kan dog omfatte en større – eller mindre – del af landbrugets produktion, areal m.v.

De foreliggende tal hviler dog på et større antal regnskaber end Landbrug og Fødevarer baserede deres seneste prognose på (90).  Tallene er derfor nok nogenlunde retvisende for det samlede erhverv.
Hvis vi til at begynde med ser på “Avl af malkekvæg”, der også omfatter mælkeproducenter, så betaler ingen af disse skat. Tre ud af 43 selskaber oplyser, at de har betalt selskabsskat, men indtægterne stammer ikke fra mælkeproduktionen, men andre aktiviteter, som fremgår af enten selskabernes egne regnskaber eller, for datterselskabers vedkommende, af administrationsselskabernes regnskaber, som vi linker til fra denne side. Her kan man let vælge branche og se skatteoplysninger fra 2014.

Den samlede skattepligtige indkomst var negativ, DKK  -6.664.985 eller -155.000 i gennemsnit.

Mælkebønderne havde gamle underskud, som de kunne nedbringe deres skattepligtige indkomst med til samlet knap 14 mio.  kroner.

Der er således ingen tvivl overhovedet om, at disse selskaber er en byrde for samfundet, idet de jo modtager meget store beløb i skatteyderfinansierede tilskud og påfører samfundet betydelige udgifter i form af ødelagte veje, sygdomsbelastning med resistente bakterier, sygedage og dødsfald på grund af farlige fødevarer, kvæstelser og dødsfald i forbindelse med arbejdsulykker osv.