ForsideDebatindlægH. Mortensen, Præstholm Mark skriver i Kritisk debat bl.a: Dansk landbrug er...

H. Mortensen, Præstholm Mark skriver i Kritisk debat bl.a: Dansk landbrug er nået til en skillevej

-

Der er behov for en egentlig landbo- og landbrugsreform med økologisk islæt så hurtigt som muligt. Nogle få agrarspekulanter skal ikke længere kunne skalte og valte med vores naturværdier. Har det konventionelle landbrug en fremtid i Danmark? De seneste 50 års økonomiske vanskeligheder tyder desværre på, at den landbrugsproduktion vi kender, ikke lever op til de standarder for e sundt erhverv, som vi normalt bekender os til. Da Anders Andersen og Viggo Kampmann i 1963 sammen lagde nogle hemmelige planer for dansk landbrug, som siden skulle forsyne landbrugserhvervet med mange hundrede milliarder i subsidier – et tiår senere naturligvis også med støtte fra EU (EF) – lagde man de facto grundstenen til den katastrofale udvikling i erhvervet, som siden har betydet økonomisk ruin for masser af landmænd, og et farvel til mindst 100.000 mindre og større landbrug i perioden. Dansk landbrug er nu endt i en økonomisk blindgyde, som erhvervet ikke selv kan knibe sig ud af. Med en samlet landbrugsgæld på 360 – 380 mia., skylder hver eneste dansker i omegnen af 70.000 kr. til bankerne – bare i landbrugsgæld. Heri medregnes en fremskudt skattebyrde på andre 50 – 70 mia. kr., som falder til betaling, når de respektive landbrugsbedrifter bliver handlet.

Kilde: Kritisk Debat – Artikler: Et godt link fra KRITISK DEBAT: Dansk landbrug er nået til en skillevej