Fra en lokal kilde, hvis navn er redaktionen bekendt, har vi modtaget dokumentation for, at der på bedriften “Ellensminde”, Skovgårdsvej 104, Odder spredes gylle med de store maskiner netop i februar, hvor ingen planter gror og alle næringsstofferne derfor enten udvaskes eller fordamper, for senere at dratte ned andre steder, for eksempel i Natura 2000 områder.
Lovgivningen forbyder udbringning af gylle på frossen jord:
§ 30. Husdyrgødning, fast og afgasset vegetabilsk biomasse, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette ikke lade sig gøre grundet uforudseelige omstændigheder, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.
Stk. 2. Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning (handelsgødning) må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m² og kystvande. Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning (handelsgødning) på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt.