Dansk landbrug giver underskud og betaler kun i meget sjældne tilfælde skat. Pengene flyder i en lind strøm den anden vej, fra skatteyderne og ned i landmændenes lommer. Landbrug & Fødevarer har masser af folk ansat for at lægge et tykt røgslør ud for at skjule at dansk landbrug er en stor belastning for Danmark. Og de har barslet med en hjemmeside, som vi her piller fjerene af, en for en.
På hjemmesiden beskæftiger man sig med beskæftigelsen, og kreativiteten er i top for at overdrive landbrugets betydning.
I første linje skriver man:
Færre beskæftigede end tidligere, men de skaber mere værdi.
Det første bliver dokumenteret, men det gør det sidste ikke. (Landbruget skaber faktisk negativ værdi, og den er der blevet mere af, så på en måde er det rigtigt nok. Men det skal naturligvis ikke frem i lyset.) I stedet indfører man et nyt begreb, nemlig “produktionsværdi”, som er “prisen” på alle varer og tjenesteydelser. Den er nem nok at opgøre i private virksomheder, men i det offentlige er det ikke muligt. Hvor stor er produktionsværdien i skattevæsenet, et hospital, en skole, politiet, et plejehjem?
Statistikchef Finn Christensen, der har lavet beregningerne, oplyser, at produktionsværdien for offentlige virksomheder opgøres som de penge, der bliver brugt til aflønning, varekøb osv. Da lønomkostningerne er den største post, vil produktionsværdien altså i høj grad afspejle lønniveauet, antallet af ansatte og hvor mange penge de i øvrigt bruger. Men ikke hvor mange børn de passer, hvor mange elever der uddanner, hvor mange forbrydere de fanger eller hvor mange krige de vinder. Selve den offentlige produktion indgår nemlig ikke i produktionsværdien af den simple grund, at den ikke kan prissættes i forhold til et marked.
Så samlet set er produktionsværdi i den offentlige og den private sektor to meget forskellige størrelser. L&F regner alligevel med et gennemsnitlig produktionsværdi for alle, altså både private og offentlige virksomheder, i Danmark og sammenligner med gennemsnittet for “fødevareklyngen”. Og så konkluderer Finn Christensen, at en ansat der fremstiller en
…produktionsværdi på 153 pct. af den gennemsnitlige produktionsværdi i Danmark.
Det ser flot ud, og for den uopmærksomme læser, ser det ud som om, at landbruget tjener en masse penge, skaber en masse værdi, men det er ikke tilfældet. Tallet er i bedste fald ret ligegyldigt. Det hviler på en sammenligning af to gennemsnit. Det ene gennemsnit af produktionsværdien pr. ansat i både privat og offentlig sammenhæng, selv om deres produktivitet beregnes på vidt forskellige måder. Det andet er gennemsnittet af produktiviteten i en del af dette gennemsnit, nemlig en samling brancher, som Landbrug&Fødevarer har strikket sammen under overskriften “fødevareklyngen”, hvoraf egentligt landbrug kun udgør under halvdelen. For eksempel indgår uspiseligheder som savsmuld, juletræer og tømmer i denne klynge, lige som konservesdåser, køleskabe, pesticider, gødning og malkemaskiner.
Når Finn Christensen jubler over sine 153 %, så er det ikke som medarbejder på Axelborg, for tallet siger intet om, at ansatte i svinestaldene leverer en masse til bruttonationalproduktet. Tallet er bare resultatet af en obskur og søgt udregning, og det kan slet belægge buldrende praleri om landbrugets samfundsmæssige betydning.
I Finn Christensens beregninger indgår der mærkeligt nok ikke tal for landbruget, men i stedet pynter han sig med tal fra helt andre virksomheder, hvor en del faktisk giver pæne overskud.
Finn Christensen skriver på hjemmesiden bl.a:
Hver beskæftiget i fødevareerhvervet – dvs. uden den afledte beskæftigelse – skabte i 2013 en produktionsværdi på 1,8 mio. kr. (faste 2010-priser). Til sammenligning var gennemsnitlige produktionsværdi for alle beskæftigede i Danmark på 1,2 mio. kr. i 2014. Så en beskæftiget i fødevareerhvervet skaber altså over en halv mio. kroner mere værdi end gennemsnittet på arbejdsmarkedet.
Han snyder på vægten ved elegant at skifte mellem “produktionsværdi” og “værdi“. En høj produktionsværdi i en privat virksomhed garanterer ikke en høj værdi i betydningen værdiskabelse eller værditilvækst, (hvilket Finn Christensen har bekræftet telefonisk). Slagtesvinenes produktionsværdi er givetvis et milliardbeløb, for her indgår alle udgifter til løn, lokaler, energi, foder osv. Jo dyrere grisen er, jo højere produktionsværdi. Det ændrer intet, at den sælges med kæmpe underskud, som landmanden skal dække ved at sende konen på arbejde eller låne endnu flere penge henne i banken. Svineproduktionen skaber nok værdi, men den er negativ, for som branchen selv oplyser, så er underskuddet ca. 77 kroner pr. slagtegris, selv hos de dygtigste producenter.
For at kunne prale med, at en ansat i “fødevareklyngen” producerer en
…produktionsværdi på 153 pct. af den gennemsnitlige produktionsværdi i Danmark.
skal man altså sammenligne æbler og pærer og maskere landbrugets negative værdiskabelse i den selvopfundne såkaldte “fødevareklynge”. Det ligner kreativ bogføring.
Når det gælder landbrugets bidrag til statskassen, altså skattebetalingerne, så er Finn Christensen igen henvist til at låne lidt fjerpynt hos alle mulige andre, der betaler skat. Han kunne nok opgøre landbrugets skattebetalinger, men han skal ikke nyde noget, for skatteydernes venlige gaver i form af skattelettelser, subsidier, diverse tilskudsordninger, statsfinansieret forskning osv. overstiger landbrugets skattebetaling mange gange. sickpigs.dk har opgjort smågriseproducenternes skat på selskabsniveau og samlet her.
Af 105 selskaber betalte 97 ikke skat, samlet skattemæssigt underskud var over 12 mio. og gennemsnitlig indkomst var – 33.000.
Af 148 selskaber, der producerede slagtesvin i 2014 betalte 131 ikke skat, og her var også tale om et stort samlet underskud.
Lignende forhold gør sig gældende hos mælkebønderne
(Der er ikke tale om tal for alle bedrifter, da kun selskabers tal er offentligt tilgængelige. Administrationsselskabernes skat er ikke medtaget, da denne kan stamme fra andre forretninger)
Hvis man tager de mange forskellige tilskud med i beregningerne, bliver det tydeligt, at såvel mælke- som svineproduktionen er en meget stor økonomisk belastning for samfundet.
Finn Christensen må altså – begribeligvis – igen søge tilflugt i “fødevareklyngen” for at kunne prale lidt:
Hvert år bliver der skabt danske skattepligtige lønninger på 50 mia. kr. som følge af fødevareklyngens produktion.
Han praler altså ikke af landbrugets egne resultater, men gør sig til gode med andre menneskers skattebetalinger. Ja, han går endda på strandhugst i den såkaldt “afledte beskæftigelse” i
serviceerhvervene hvor de 16 mia. kr. skabes.
Det ville være meget oplysende, men også afslørende, hvis Finn Christensen og hans hær af snedige spindoktorer på Axelborg ville oplyse, hvad det egentlig koster skatteyderne, at have den store underskudsmaskine, som landbruget jo er, kørende. Og så kunne man jo også tage de afledte effekter med. Usælgelige boliger, “kompensationer” for dit og dat, ødelagte vandboringer, dødsfald på grund af luftforurening og arbejdsulykker, øgede bidrag på realkreditlån og bankydelser, millionsvindel med landdistriktsmidler og brakstøtte osv. osv.
Se L&Fs selvfede hjemmeside her
Første artikel i denne serie kan læses her.
