ForsideLandbrugets økonomiLandbrugets økonomiske kollapsForskere: Landbruget kan ikke betale gæld af. Det tjener ingen ting.

Forskere: Landbruget kan ikke betale gæld af. Det tjener ingen ting.

-

En ny rapport m landbrugets økonomi fortæller den nøgne sandhed, som sickpigs.dk i årevis har bragt til torvs, at landbruget er en elendig forretning. En stribe af konkurser må forudses, og afledte konkurser i finansieringsinstitutioner. Tab af arbejdspladser vil også forekomme. Måske kan økologiske mælkeproducenter klare sig lidt bedre. Måske kommer pelsdyrfabrikkerne ud med plus. Men for resten går det samme vej som hønsene skraber.

Forskerne skriver i deres rapport bl.a:

De kommende år er der udsigt til dårlig indtjening i landbruget, som ikke muliggør overskud til konsolidering og forrentning af egenkapital. Dette er hovedbudskabet i ‘Landbrugets Økonomi 2015’, der er en ny rapport udarbejdet af forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Enkelte solstrejf præger også udsigten, specielt for økologiske mælkeproducenter og pelsdyravlere, men ellers er udsigterne for de kommende år fortsat dystre for landbrugets økonomi. “Til trods for en forventning om positiv indkomst efter finansielle poster i både 2015 og 2016 vil det ikke være tilstrækkeligt til at dække brugerfamiliens arbejdsindsats på bedriften for landbruget som helhed. Derfor er der heller ikke udsigt til overskud til konsolidering og forrentning af egenkapital i 2015 og 2016 for mange af landbrugsbedrifterne. Dette er ganske alvorligt set i sammenhæng med erhvervets aktuelle gældskrise,” siger Jesper S. Schou, der er en af forskerne bag rapporten.

Kilde: Landbrugets økonomi_2015