ForsideDebatindlægDebat: Om landbrugslandet Danmark

Debat: Om landbrugslandet Danmark

-

Udklip

http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8507911/om-landbrugslandet/


En landmand reagerede nogle dage senere på ovenstående med nedenstående mavesure tirade:

Kære Knud! – Tusind tak for din opbakning til landbruget og alle danske konventionelle landmænd.

Jeg er udmærket klar over, at det ikke har været din hensigt at være positiv, med dit læserbrev i Jyllands Posten den 13.3. ”OM LANDBRUGSLANDET”.

Men med den hysteriske indgang du/I har til fødevareerhvervet i DK, virker alle dine/Jeres argumenter og udokumenterede påstande på almindelige mennesker, totalt forrykt.

Dit/Jeres vidensniveau om landbrug og fødevareproduktion, vil jeg karakterisere, som skræmmende lavt, nærmest ikke eksisterende.

Jeg må indrømme at det er lykkedes godt for dig, Keld Hansen og Hans Jørn Kolmos, at marginalisere mange unge landmandsfamilier fra de sociale netværk, ved at offentliggøre listen af MRSA CC398 positive besætninger.

MRSA problematikken er langt mere komplekst og alvorlig, til blot at fokusere på et meget lille hjørne af problemet.

Jeg glæder mig til at læse dit/Jeres næste indlæg i aviserne. -Til at blive misinformeret på den biologiske mangfoldighed, luften og landskabet.

Om endnu engang at konstatere din/Jeres enorme mangel på indsigt i tilstanden i grundvandet og jordens humusindhold.

Ganske få, fra Gylle.dk, finder dine påstande interessante.

I bund og grund er der intet hold i dine/Jeres hadefulde angreb på konventionelle landmænd.

Min familie og jeg har i 45 år været og er aktive landmænd, svineproducenter og planteavlere.

Vi er stolte af vores erhverv og vores livsstil, uanset mennesker som Keld Hansen og Knud Haugmark.

Vi vil fortsat producere lødige fødevarer med god dyrevelfærd og skabe valuta til DK på en bæredygtig måde.

Vi har i modsætning til mange af dine meningsfæller altid betalt enhver sit, aldrig modtaget almisser fra det offentlige.

Alle fødevarer specielt økologiske, får derimod tilskud på tilskud, for at holde prisen nede.

De rigeste i DK får det højeste tilskud til fødevarerne. – Hvor asocialt!! – Men det er jo også ”djøf´erne” der bestemmer.

 

”Gud bevare Danmark”

 

Med venlig hilsen

Poul Uhrenholt Jensen

Ø.Kyvlingvej 10,

6880 Tarm.