Landbruget havde advokat med til møder med regeringen.
Journalister på Berlingske har lagt et afslørende puslespil af oplysninger fra forskellige mødekalendere, som de har fået aktindsigt i via mljøoplysningsloven. Det viser sig, at de embedsmænd, som skulle formulere den omstridte landbrugspakke, var udsat for massivt pres fra alle dele af regeringen. Særdeles graverende er det, at også repræsentanter for landbruget og landbrugets advokat, Håkun
Djurhuus, samt greve Michael Brockenhuus-Schack, tidligere formand for organisationen Landbrug & Fødevarer deltog i møderne forud for landbrugspakken. Vi kipper med flaget for Berlingskes dygtige arbejde og giver hermed ordet til disse:
Regeringstoppen har været langt mere involveret i landbrugspakken, end offentligheden hidtil har haft kendskab til. Og de embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet, der havde til opgave at skrue regeringens landbrugspakke sammen i efteråret 2015, blev formentlig udsat for et langt mere systematisk pres fra Venstre og landbruget, end det hidtil har været fremme.Embedsfolkene blev over flere måneder indkaldt til en række møder med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og flere af hans topembedsmænd.På andre møder blev embedsmændene sat over for en stribe Venstre-ministre, hvis ressortområder meget lidt eller slet intet har med landbrug og miljø at gøre, såvel som repræsentanter fra landbruget og deres advokat.Ifølge flere centrale kilder handlede møderne især om at lægge maksimalt pres på daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og hendes embedsfolk for at få dem til at levere en politiske pakke, der gavnede landmændene mest muligt.
Kilde: Venstre-toppen var dybt involveret i landbrugspakke | Berlingske Politiko
JydskeVestkysten fortæller også historien
BT refererer et notat til statsministeren om risikoen for, at landbrugspakken kunne bringe Danmark i konflikt med EU reglerne følgende:
»Det kan således ikke afvises, at Kommissionen alene på baggrund af indholdet i de kommende vandområdeplaner og de iværksatte lempelser vurderer, at der er risiko for tilbagegang og på den baggrund indleder en sag,« fremgår det af notatet, hvor det også skitseres, at brud på eksempelvis et af direktiverne kan få alvorlige konsekvenser:
»Kommissionen vil med al sandsynlighed (…) indlede en traktatkrænkelsessag mod Danmark, hvis det kan konstateres, at vi ikke overholder de procesuelle regler i enten VRD (Vandrammedirektivet, red.) og ND (Nitratdirektivet, red.).«
Flere eksperter i miljøret har tidligere vurderet, at Danmark med landbrugspakken kan komme på kant med flere EU-direktiver. I sidste ende er det op til EU-Kommissionen at vurdere. Kommissionen kigger allerede på landbrugspakken. I notatet anslås det, at et brud på eksempelvis nitratdirektivet i sidste ende kan koste de danske landmænd »40-80 mio. kr. årligt« i mistet landbrugsstøtte.
