Mange steder langs vandløb har jorden sat sig på grund af pløjning og anden dyrkningsbelastning. Landmændene er nødt til at opgive disse områder ganske enkelt fordi de er for bløde til at man kan køre på dem. Men nu har man i forbindelse med den såkaldte “Landbrugspakke” fået den lyse ide, at forlange en masse penge for at “oprette” såkaldte minivådområder, ret beset en betegnelse for, hvad det er i forvejen, et vådområde. landbrugsavisen vil fremme sagen, men afslører, at man fra myndighedernes side forsøger at snyde EU ved at “omprioritere” 16 millioner, som EU-kommissionen tidligere havde afvist at bruge til formålet.
Landbrugsavisen skriver bl.a:
Eneste udfordring er at finde pengene til det. I efteråret afsatte daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen 20 mio. kr. af til etablering af minivådområder i landdistriktsprogrammet 2016 under overskriften »tekniske anlæg på agerjord«. Initiativet blev ikke blev godkendt af EU-Kommissionen, og beløbet er efterfølgende omprioriteret til vådområdeordningen i 2016.
»Det giver god mening at etablere minivådområder heroppe, hvor vi er rigtig kede af at skulle bruge efterafgrøder som virkemiddel. Minivådområder fjerner kvælstof, og vi får et fantastisk fint naturområde ud af det,« forklarer Anna Birgitte Thing, der er miljøfagchef i LandboNord.
Vådområdeordningen udløser 100% tilskud til alle udgifter, men naturligvis kun hvis der sker en beviselig reduktion af kvælstofudvaskningen som følge af minivådområdet. Reglerne siger bl.a:
1. Projektområdet er beliggende inden for de delvandoplande med kvælstofreduktionsmål, der fremgår af vedtagne og offentliggjorte statslige vandplaner eller af kommunale handleplaner.
2. Projektet bidrager til, at reduktionen af næringsstofbelastningen fra vandoplandet samlet udgør mindst 113 kg kvælstof pr. ha pr. år, beregnet som den gennemsnitlige forøgede denitrifikation pr. ha pr. år inden for projektområdet inkl. den reduktion af kvælstofudvaskningen, der følger af, at den jordbrugsmæssige anvendelse ændres eller ophører.
3. Projektet er omkostningseffektivt.
Her er det vigtigt at lægge mærke til denne passus:
inkl. den reduktion af kvælstofudvaskningen, der følger af, at den jordbrugsmæssige anvendelse ændres eller ophører.
Da det hidtil har været normalt at sprede ca. 140 kg. kvælstof pr. hektar, er dette mål nemt at opfylde for de fleste dyrkede jorde. Selv hvis man som økolog nøjes med 100 kg/ha, er det ikke svært at skrive sig til de sidste 13 kg. Summa summarum, er der altså ingen krav om, at de såkaldte “minivådområder” virker som rensningsanlæg for den øgede gødningsmængde i oplandet, som landbrugspakken giver mulighed for. Reglerne giver derimod mulighed for at udbetale erstatning til lodsejere, der alligevel ikke kan bruge deres vandlidende jord langs sø- og åbredderne til noget som helst.
Kilde: Landmænd mangler penge til minivådområder | Landbrugsavisen
