Bjørn Lomborg, kontroversiel statistiker, giver økologien en mavepuster i Landbrugsavisen, og økologibossen, Per Kølster svarer igen med masser af varm luft.
Landbrugsavisen citerer Lomborg for bl.a:
Dyr er udsat for flere bakterier og virus ved økologisk opdræt. Økologisk planteavl har langt lavere udbytte, hvorfor det kræver mere land at dyrke samme mængde hvede, spinat eller jordbær.
Han understreger desuden, at verden lider af fødevaremangel, og det imødekommes ikke gennem dyrere, økologiske produkter.
“Hvis hele USA gik over til at producere økologiske fødevarer, ville det koste 200 mia. dollars om året på grund af lavere produktivitet. Det er penge, der ville blive trukket fra budgetter til hospitaler, ældrepleje, skoler og infrastruktur,” mener Bjørn Lomborg.
Kilde: Lomborg langer ud efter økologien: Det er et marketingstunt | Landbrugsavisen
I en anden artikel skriver Per Kølster bl.a. følgende.
Økologi forårsager ikke sult – tvært i mod. Økologisk landbrug øger udbytterne og er med til at sætte mere mad på bordet og øge bøndernes indtjening i de egne af verden, hvor man mangler mad. Det virkelige problem i relation til sult er en overdimensioneret husdyrproduktion i den vestlige verden. Det store fokus på animalske proteiner betyder, at der sker et kæmpe energitab fra foderet vokser på marken, til kødet ligger på tallerkenen. Et tab af vegetabilske kalorier og proteiner, som kunne have været menneskeføde frem for dyrefoder. Hvis dansk landbrug skal spille en positiv rolle i at brødføde verden, så handler det mere end noget andet om at reducere vores kødproduktion og –forbrug.
Det kan vi fuld ud tilslutte os, men det har ikke så meget med det røde Ø-mærke at gøre. men så slutter Per Kølster med følgende triumferende påstand:
Og økologisk landbrug er netop mindre husdyrintensivt og dermed mere energieffektivt.
Dette er ganske enkelt ikke rigtigt, og selv om det var, kan det ikke begrunde økologiens påståede velsignelser. Økologitilskuddene i Danmark for i langt overvejende til kvægproduktion, men også anden animalsk produktion fylder godt op hos økologerne. Men selv hvis Kølster havde ret i, at de økologiske produktion var “mere energieffektiv”, så er animalsk produktion uholdbar på globalt plan, fordi den sætter mere energi over styr end den leverer til spisebordene.
Per Kølster har givetvis gået i Axelborgs skole og studeret faget “Udflugter, dårlige undskyldninger og løgnehistorier som begrundelse for flere tilskud til landbruget”. Han skriver videre bl.a:
Støttekroner er noget alle danske landmænd modtager. Og i den samlede betaling til landbruget udgør økologien en meget lille del. Det er korrekt, at den enkelte økolog har mulighed for at søge flere støttekroner end sin konventionelle kollega, men det manglede da også bare, når økologen udøver sit erhverv på en sådan måde, at den skaber fælles goder for samfundet. Rent drikkevand, øget biodiversitet i den danske natur, høj dyrevelfærd og lavt medicinforbrug, rene fødevarer uden pesticidrester og unødig madkemi. Øko koster en smule mere i direkte tilskud ved kasse 1, men til gengæld falder der ingen efterregninger, som samfundet – læs skatteborgerne – bagefter skal samle op. Med konventionelt landbrug, som vi kender det i dag, følger en række samfundsomkostninger som pesticidrester i grundvandet, resistente bakterier som følge af højt medicinforbrug til dyr, nedgang i biodiversitet mm. Regningen ender hos skatteborgeren, og her er der tale om indirekte støtte til det konventionelle landbrug, som skaber en konkurrenceforvridning.
Per Kølster mener altså, at økologerne skal have flere penge end de andre landmænd på grund af ting de ikke gør, men som de andre gør. Han “skaber goder for samfundet” ved ikke at forurene grundvandet. Og så påstår han at dyrene har “højere dyrevelfærd”, men det er jo ikke det samme som, at den er særlig god. Økologiske tyrekalve og hanekyllinger dræbes systematisk efter fødslen, smågrisedødeligheden er højere, og selv økokøer får brændt deres hornanlæg med et sekshundrede grader varmt stykke jern, så de ikke får horn. Søene får ring i trynen, så de ikke kan udføre deres naturlige rodeadfærd, og smågrisene render rundt i beskidt halm, der så udnævnes til at være “rodemateriale”, som i øvrigt alle grise skal have.
Men dette forhindrer ikke Per Kølster i at pudse sin økoglorie, mens næringsstofferne siver ned til grundvandet fra alle de fritgående grise og køer. Og han siger intet om det pinlige i, at økobønderne gøder med møgbeskidt gylle fra almindelige svinegårde eller biogasanlæg, som på mange måder er stærkt miljøbelastende. Returgyllen kan forøvrigt indeholde alt muligt ud over næringsstoffer i et eller andet tilfældigt forhold, som let udvaskes og som planterne ikke kan udnytte.
Faktum er, at det skinhellige økologiske landbrug er 100% afhængigt af det kemibaserede intensive landbrug og gør sig skyldig i mange af de samme synder. Alligevel pynter økologerne med et statsautoriseret rødt ø-mærke, så de kan sælge lidt god samvittighed sammen med deres produkter til en god merpris.
Per Kølster-svarer-igen-på-konventionelles-kritik-i-landbrugsavisen
