Det viser sig nu at de udspekulerede demagoger, som havde held til at manipulere mindre uddannede briter til at stemme sig ud af EU, ikke aner hvad de nu skal gøre. Og nejsigerne vågner op, og indrømmer, at de heller ikke vidste, hvad havde gang i. En mand udtalte til BBC, at han ikke mente, at hans stemme havde nogen betydning, da han regnede med at hans land ville forblive i EU.
Mage til mangel på indsigt, skal man vist lede længe efter. Og dog. Også andre nejsigere indrømmer nu, at de bare ville protestere imod eliten, London, nedskæringer eller alt muligt andet, som ikke har noget som helst med EU at gøre.
Sagen er, at nogle temmelig uvidende (for nu ikke at sige det politisk ukorrekte “torskedumme”) gamle englændere ude på landet og i nogle forslummede industribyer sikrede flertallet for det uoverskuelige nej til EU. Samtidig hævder flere fagfolk, at det slet ikke kan lade sig gøre, at få England ud af EU simpelthen fordi det vil medføre et lovgivningsmæssigt kaos at ændre angiveligt 80.000 sider lovtekst. Desuden vil Storbritannien gå over langs Hadrians mur for skotterne vil kræve selvstændighed og forblive medlemmer af EU. Det samme gælder sikkert Nordirland (Ulster) og måske sågar Gibraltar.
Brexittet viser en udbredt mangel på almindelige skolekundskaber inden for historie, samfundsfag og økonomi i den engelske befolkning. Det er mangler, som et fungerende demokrati ikke kan overleve.
Netmediet VOX skriver bl.a:
In an interview on BBC’s Victoria Live, one man who voted “Leave” said, “I didn’t think my vote was going to matter too much because I thought we were just going to remain.” The man, who was introduced as Adam, said he is now “worried” because he assumed “Remain” would win. He added, “I think the period of uncertainty that we’re going to have for the next couple of months — that’s just been magnified now. So yeah, quite worried.”
Kilde: Regret-xit: why some Brexit supporters wish they could take back their vote – Vox
PS: Dette er sendt til en avis:
Demokratiets fallit
Det er ikke god tone at kritisere vores demokratiske principper. Dem er vi ikke bare stolte af, de gør os til noget helt særligt både i vore egne øjne og set i verdenshistoriens lys. Demokrati er den sande styreform for en stat, en by, en andelsvirksomhed, en kredit-, en bolig- eller en lystfiskerforening. Demokrati er godt. Det er ikke til diskussion.
Og dog.
Churchill tilskrives en bemærkning om, at demokrati er den værste styreform, bortset fra alt det andet, man har prøvet. Altså det mindste af mange onder. Men i et andet kendt citat siger han, at det bedste argument imod demokratiet er en fem minutters samtale med en gennemsnitsvælger. Det sidste gentager han sikkert på sin sky mens han undrende ser ned over sine tidligere landsmænds Brexit.
Og han har ret. For de tåbelige skrighalse, der fik en lille bitte flertal for et uklart, ja ikke eksisterende projekt, der består i hælde glasskår ned i et samlet Europa og forstyrre en vanskelig, en meget vanskelig sammensmeltning af stater, som for at hævde deres individualitet sendte død og ødelæggelse ud over hinanden i århundreder.
De idiotiske brøleaber, som har skreget sig hæse i nationalistisk vås og skrækkelige paroler imod indvandring, aner i virkeligheden intet om, hvad de vil. De er indbyrdes uenige, og bare en antydning af en plan for Storbritanniens udtræden foreligger ikke.
Churchill på sin sky gentager sine ord om at “Kritik er let, præstationer er svære.”
Og ja, EU er svært. Og ja, der sker fejl, fatale fejl, som for eksempel Luxembourgs medvirken til helt legal skatteunddragelse, Grækenlands økonomiske kollaps, den endeløse overproduktion af subsidierede landbrugsvarer, løndumpning osv.
På den anden side, har medlemsstaterne i EU alle sammen toppræstationer med hensyn til velfærd og økonomi. Enestående adgang til hinandens universiteter for studerende, problemfri varetransport, fælles regler for natur og drikkevandsbeskyttelse og meget, meget mere. Der er institutioner, som kan tage fat på diverse problemer, hvis medlemslandene selv vil. Og vil de ikke, som når det gælder fordeling af flygtninge, så skyldes det ikke EU, men kortsynet og tåbelig egeninteresse.
Når kvajpanderne i UK kan hente en sejr hjem, skyldes det et grundvilkår, som ikke kan ændres, nemlig at processen i EU er for uforståelig, ikke bare for almindelige mennesker, men selv for veluddannede, politikere og såkaldte eksperter. Et projekt af EU’s omfang kan kun leve, hvis enten befolkningerne forstår, hvad der sker, og det er nok ikke muligt, eller hvis de har tillid til, at politikere og embedsværket, ved hvad de gør. Og den tillid eksisterer i hvert fald ikke i UK. Her har bl.a. en stribe skandaler om misbrug af offentlige midler svækket den fundamentalt.
Og hvis man ikke kan tænke abstrakt, så reagerer gennemsnitsvælgeren ved at ville ud, væk, tilbage til de gode gamle dage. Denne reaktion udnytter ikke bare den engelske Leave kampagne, men også vores Danske Folkeparti, Tysklands AFD, Frankrigs Front National og andre populistiske bevægelser, hvis fremgang bygger på at skabe frygt på de mest raffinerede måder. Ikke mindst for det uforståelige.
Nøjagtig samme strategi brugte nationalsocialisterne i tredvernes Tyskland.
Demokratiet er ikke egnet som styreform, hvis det skal give plads til populistiske, frygtpartier, som fisker i rørte vande og uden ansvarsfølelse går efter magten uden at vide hvordan man bruger den konstruktivt.
Demokrati og herunder folkeafstemninger duer kun i samfund uden fattigdom og med veluddannede befolkninger, der kan gennemskue typer som Trump, Le Pen og Farage.
Og Thulesen-Dahl for den sags skyld.
