På grund af et ondsindet hackerangreb, som vi har sporet til Bæredygtigt Landbrug, var sickpigs.dk desværre nede i nogle timer i dag den 19. september 2016.
Angrebet var temmelig amatøragtigt, og det tog kun kort tid fjerne de inficerede filer.
Landbrugets problemer, gæld, MRSA, dårligt renomme og elendige resultater skyldes alle som en, at erhvervet ikke har et sundt økonomisk grundlag længere. Produkterne er usælgelige med gevinst, alligevel fremstiller landmændene flere af dem og truer endda folkesundheden og hospitalerne med resistente bakterier.
Det hjælper ikke at lukke munden på budbringeren, skulle vi hilse de bæredygtige og sige. Men disse tabernaturer har næppe hjerne til at fatte det. Det er simpelthen for abstrakt. DET er synd for dem.
OPDATERET den 20. september
De såkaldt bæredygtige bønder afviser, at have med hackerangrebet at gøre.
Vi har modtaget en klage fra den tidligere svineformand, nuværende direktør Hans Aarestrup, Bæredygtigt Landbrug, hvor han skriver:
Til Knud Haugmark
Jeg kan se at du har haft problemer med din hjemmeside, og at du siger de skyldes et ondsindet hackerangreb, som kan spores til os. Det vil jeg bede dig dokumentere eller dementere. Vi bruger ikke og vil ikke beskyldes for at bruge den slags metoder.
Med venlig hilsen
Hans Aarestrup
Direktør