ForsideAktindsigtSløv sagsbehandling om aktindsigt hos politiet.

Sløv sagsbehandling om aktindsigt hos politiet.

-

Denne sides redaktør er angiveligt blevet politianmeldt af de såkaldt Bæredygtige landbrugere, men hverken redaktøren eller Landbrugsavisen, der serverede rygtet for sine læsere og resten af denne forvirrede verden har set selve anmeldelsen.

Vi ved således ikke hvad den går ud på. Måske findes den slet ikke. Måske er den bare et udtryk for de såkaldt bæredygtiges selvfedme og storhedsvanvid. Måske vil de bare chikanere denne sides redaktør. Eller måske prøver de at finde ud af, hvor meget vi her på redaktionen ved om deres mulige angreb på sickpigs.dk.

Vi holder tæt. Vi har beviser for, at hackerangrebet på sickpigs.dk kan spores til Bæredygtigt Landbrug, og vi gentager det gerne. Men vi røber naturligvis ikke detallierne, for det ville hjælpe dataforbrydere fremover.

For at få klarhed over sagen har denne sides redaktør bedt o aktindsigt i anmeldelsen hos politiet. Her han man ikke travlt med at udlevere dem, hvis de altså findes, men skriver til redaktøren følgende:

Den 13-10-2016 kl. 08:40 skrev nsj-sekretariatet@politi.dk:

Jnr. 0900-10170-01263-16

Vedrørende begæring om aktindsigt

Nordsjællands Politi har modtaget Deres ansøgning om aktindsigt.
Til brug for behandling af ansøgningen har jeg rekvireret sagsmaterialet hos den relevante afdeling.
Det betyder at der kan gå mere end 7 hverdage, før anmodningen om aktindsigt kan behandles.

De vil modtage svar på Deres ansøgning snarest.

Med venlig hilsen

Advokatursekretariatet
NORDSJÆLLANDS POLITI
Station Nord
Sekretariatet for advokaturerne i Helsingør
Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør
Tlf. 4927 1448 – Fax 49271429

Redaktøren svarede samme dag:

Tak for denne orientering.

jeg skal venligst bede om at sagen fremmes mest muligt, da Bæredygtigt Landbrug har offentliggjort, at jeg skulle være blevet politianmeldt, og pressen har omtalt sagen.

Jeg ved ikke præcis hvad anmeldelsen omhandler, altså  hvilke love jeg skulle have brudt og samtidig er min offentlige anseelse undre pres.

Bæredygtigt landbrug ville ikke udlevere anmeldelsen på min begæring, hvilket virker underligt.

Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor de omtalte dokumenter ikke kan fremsendes direkte til mig uden advokatursekretariatet skal have papirerne til gennemsyn.

Husk i øvrigt at følge ombudsmandens afgørelser i mange andre aktindsigtssager og medsend sagens journalliste.

Som sagt så hurtigt som muligt.

På forhånd tak

Knud Haugmark

Herunder den oprindelige begæring om aktindsigt:

—–Oprindelig meddelelse—–
Fra: Knud Haugmark [mailto:knud@haugmark.dk]
Sendt: 6. oktober 2016 07:43
Til: SØJYL FP Sikker; NSJÆ FP Sikker
Emne: politianmeldelse

Til Politiet i Sydøstjylland og Nordsjælland.

Som det fremgår af denne artikel

http://landbrugsavisen.dk/bl-politianmelder-debatt%C3%B8r-efter-hacker-anklage

så er undertegnede blevet politianmeldt af Bære Dygtigt Landbrug

Jeg skal hermed bede om aktindsigt i sagen idet jeg henviser til forvaltningslovens bestemmelse om partsindsigt.

Samtidig skal jeg anmode om vejledning med hensyn til hvordan jeg praktisk skal forholde mig.

 


Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby