Landbruget skylder 279 mia. kroner væk (plus et ukendt ikke tinglyst beløb), og gælden er steget og steget af to grunde. De bønder, der kan betale, hvad de skylder, vil ikke, og de der vil, kan ikke. Sådan lidt poppet sagt.
I stedet tordner landbrugets urentable produktion frem og underskuddene tårner sig op som aldrig før. Flere banker har erkendt, at de aldrig får deres penge og har i en del tilfælde ganske enkelt foræret landmændene hundereder af millioner i håbet om, at dette kan gøre det muligt for landmændene at betale resten tilbage. De bliver skuffede. Danske landmænd er afhængige af en stadig strøm at penge udefra for de verdens i egne øjne bedste bønder bruger flere penge end de tjener og låner flere hundrede millioner hver dag for at dække deres privatforbrug og hullerne i regnskabet.
Både landbruget og politikerne har lanceret en myte om, at der findes nogle meget dygtige landmænd, der ikke kan låne til nye projekter i banken og derfor skal have hjælp fra staten, her assisteret af forsikringsselskaberne.
“Vi har mange dygtige landmænd med effektive bedrifter, som er klar til at investere, men som bliver hæmmet af høj gæld,” siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.
Men det kan ikke passe. Enhver bankmand vil hellere end gerne låne penge ud til gode rentable projekter, også inden for landbruget.
Troels “Rolex” Lund Poulsen siger videre:
“Det her er en anderledes lånemodel, der gør det muligt for nogle af de landmænd, som uforskyldt er havnet i en gældsbyrde, at tilbagebetale noget af den gæld, de har opbygget,”
Her undrer vi os over, hvordan nogen “uforskyldt er havnet i en gældsbyrde” for dels er det noget sprogligt vås, for man kan ikke havne i en byrde. Og dels kan man vel ikke skrive under på et lån i banken uden at have talt med både konsulenten og konen først. Så hvor uforskyldt er det nu lige med den milliongæld?
Og hvis landmændene er så satans dygtige og effektive, som det påstås, hvorfor kan de så ikke betale deres gæld tilbage som alle andre anstændige mennesker. Gider de ikke, fordi de satser på at endnu flere vognlæs af skatteydernes penge bliver læsset af på gårdspladsen?
Men i al fald, er der pludselig ikke mere tale om investeringer og nye arbejdspladser, eksportindtægter osv. osv. Der er tale om låneomlægning.
For sagen er den enkle, at bankerne nu styrtbløder til bønderne og så opretter den søde stat en tag-selv-bank, som overtager den ubetalelige landbrugsgæld med den ene hånd og tørrer den af på skatteyderne med den anden.
Det er vores fortolkning, og påstanden om, at lånene ydes på markedsvilkår holder ikke, da målgruppen, ca. 200 bønder med ondt i økonomien, jo netop ikke kunne få et lån i banken – på markedsvilkår.
Landbruget i Danmark er et meget dyrt bekendtskab. Det billigste vil sikkert være at nedlægge størstedelen af det og indrette Danmark som en stor vildtvoksende naturpark. Så kunne turister komme på besøg og sove på de nedlagte gårde.
Så slap vi muligvis også for at høre landbrugets selvfede bedemølle. Som for eksempel Martin Merrild, der udtaler:
“At det nu bliver muligt at øge investeringerne med en milliard kroner vil både øge indtjeningen i landbruget, øge eksporten og bidrage positivt til beskæftigelsen særligt i yderområder, hvor der virkelig er brug for det”.
Læs omtalen af den nye støttefond til landbrug og banker her
