ForsidePrognosebarometeretNy hallelujaprognose fra Klaus Kaiser: Svin og økomælk gav plus i 2016

Ny hallelujaprognose fra Klaus Kaiser: Svin og økomælk gav plus i 2016

-

Landbrugets gæld var steget til 379 mia. kroner i 2015
Landbrugets gæld vokser hvert eneste år. Det skyldes to forhold. For det første skal landbruget bruge en stadig pengestrøm til at betale regningerne med og for det andet kan det ikke generere disse midler selv. Så må man låne. Ligesom sidste år…(Den kortfristede gæld samt skattegæld og udsat skat er ikke medregnet i denne opgørelse)

Her på redaktionen har vi en syg fornøjelse, nemlig at følge landbrugets evig og altid optimistiske prognoser, og så se dem kollapse efter kort tid. Nu siger Klaus Kaiser til Landbrugsavisen bl.a:

“Der er udsigt til et væsentligt bedre resultat i 2017 for producenter af svinekød og mælk, idet priserne steg markant i løbet af 2016 og forventes at ligge relativt højt gennem hele 2017. Samtidig kan vi se, at både svine- og mælkeproducenterne igen har forbedret effektiviteten markant og har holdt omkostningerne i ro.”

Men priserne i 2016 var set over hele  året “relativt lave”, hvad det så end dækker over, men sikkert er det nok, at der ikke blev de store overskud.

Landbrugets prognose bygger på ca. 800 regnskaber, men det fremgår ikke hvordan disse er udvalgt og om de er repræsentative for hele dette såkaldte erhverv.

Interessant er det, at udgifter til boligen indgår i landbrugets prognose. Den trækker ned, for det koster nu engang penge at bo i et hus. Men boligens værdi puster egenværdien op, så banker og politikere ikke ser, hvor elendig landbrugets kapitalforhold er. Landbrugsavisen betegner dette som et “ekstraordinært” forhold:

En række ekstraordinære forhold påvirker resultaterne i 2016. For det første indregnes boligen fra 2016 som en integreret del af bedriften, hvilket trækker resultatet ned med ca. 0,7 mia. kr. i forhold til sidste år på grund af renter, afskrivninger og vedligeholdelse.

Keine Hexerei…

Der er ikke tegn på at landbrugets astronomiske gæld vil falde. Den er i 2015 opgjort til 379 mia. kroner og er steget hvert eneste år, så længe nogen kan huske.

 

Kilde: Svin og økomælk gav plus i 2016 | Landbrugsavisen