Til
Borgmester Marcel Meijer
Samsø Kommune.
Kære Marcel Meijer
ÅBENT BREV
Biogas på Samsø er en fuser
Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.
Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.
Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.
En plan om at transportere samsk biogas til et fordråbningsanlæg i Jylland er helt umulig, og der er p.t. ingen planer for, hvor gassen skal bruges. SKAL RENSET OG KOMPRIMERET GAS BRUGES TIL TRANSPORTFORMÅL PÅ ØEN KRÆVES EN STØRRE INFRASTRUKTUREL OMSTILLING PÅ ØEN, HVOR PRIVATBILER, TRAKTORER OG STORE LANDBRUGSMASKINER SKAL FORSYNES MED KOMPRIMERET BIOGAS OG OMSTILLES TIL AT KØRE PÅ DETTE. DETTE BLIVER VOLDSOMT DYRT, OG GASSEN KAN IKKE KONKURRERE PRISMÆSSIGT MED DIESEL.
Samsø er kendt for en stor produktion af grøntsager – og har mange års tradition for tidlige kartofler. Hvis man fjerner store mængder organiske bestanddele fra markerne, risikerer man helt at fjerne det nødvendige kulstofindhold på de dyrkede marker. Dette er især et problem for økologisk dyrkede marker, men vil også skade konventionelle marker. DETTE VIL ISÆR SKADE DE KONVENTIONELLE LANDMÆND, HVIS MARKER I FORVEJEN ER UDPINT TIL DET YDERSTE. DE GANSKE FÅ ØKOLOGISKE BRUG PÅ SAMSØ KENDER VÆRDIEN AF AT TILBAGEFØRE PLANTE- OG DYREGØDNING TIL JORDEN FOR AT BEVARE JORDENS FRUGTBARHED.
I forvejen bruges store mængder halm til 3 forskellige halmværker på øen.
“Biogas er motor for den økologiske omstilling” og “cirkulær bioøkonomi” lyder slogans. Men det er spin opfundet til lejligheden – ikke mindst for at vildføre de få men ihærdige økologiske landmænd og gartnere på Samsø.
Samsøs økologisk dyrkede areal ligger under landsgennemsnittet. At tømme de samske marker for kulstof vil være en katastrofe. ET GODT OG SUNDT MULDLAG ER EN FORUDSÆTNING FOR SUNDE PLANTER MED ET GODT UDBYTTE. UDEN DETTE MULDLAG, ER DER INTET TIL AT TILBAGEHOLDE NÆRINGSSTOFFER OG PESTICIDER, SÅ DISSE BLIVER UDVASKET TIL GRUNDVANDET, OG DER SKAL ANVENDES STØRRE OG STØRRE MÆNGDER FOR BARE AT HOLDE STATUS QUO. JORDFYGNING I TØRRE PERIODER VIL OGSÅ BLIVE VÆRRE.
Det aller værste i al denne snak om biogas på Samsø er, at ethvert kritisk opråb om det timelige i denne biogasplan enten bliver fortiet – eller skudt ned med tvivlsomme argumenter. Denne politik føres både af Energiakademiet, Samsø Kommune og andre med forkærlighed for biogas. Det er den dårligst tænkelige form for dialog, hvis samsingerne skal med på vognen.
Tidligere har Søren Hermansen fra Energiakademiet været årvågen vedr. økologisk dyrkning og det nødvendige i at passe på jordens sammensætning. Hvorfor har SH foretaget en kovending vedr. brugen af Samsøs marker til brug i biogasproduktionen? Det er i direkte strid med regulativer fra EU vedr. markdrift. For kort tid siden var Energiakademiet ved at blive lukket grundet manglende bevillinger. Kan svaret måske findes i denne sammenhæng? Har Energiakademiet “lovet nogen noget” (vedr. biogas) for at få nogle livsnødvendige bevillinger i hus?
Dette regnskab går jeg ud fra er offentligt tilgængeligt. Ligeledes må det jvfr. miljøoplysningsloven være offentlig viden, hvor mange penge Samsø Kommune eventuelt har skudt ind i projekt BIOGAS til dd. Er der eventuelt andre investorer? Og hvem er de i så fald?
Vi ser frem til VVM-undersøgelsen, som naturligvis også skal omfatte forarmelsen af landbrugsjorden, hvis disse planer for landbrugsdrift på øen gennemføres.
Man må spørge de ansvarlige for biogasplanerne på Samsø:
1) Hvor er dokumentationen for at biogasproduktion på Samsø hænger økonomisk sammen?
2) Hvordan ser prospektet ud?
3) Hvordan ser Livscyklusanalysen (LCA) ud?
4) Hvor mange flere dyreenheder (DE) skal Samsø have for at få dette biogasprojekt til at hænge sammen?
5) Hvis biogassen skal fordråbes til LNG – hvor skal det så ske?
6) HVIS IKKE, HVAD SKAL GASSEN SÅ BRUGES TIL?
Med venlig hilsen
Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder
