Biogas indgår ikke i fremtidens energiforsyning.
I en nylig offentliggjort rapport fra Energistyrelsen anbefales det, at Danmark i fremtiden øger elektrificering med strøm fra vindmøller og solceller og anvender strømmen i store fjernvarmepumper, til el-biler, el-færger og lignende. Men der nævnes ikke med et ord, at biogas bliver en vigtig kilde til energi i fremtiden.
Gennem 40 år har man gjort utallige forsøg med produktion af biogas fra bl.a. husdyrgødning (gylle), storbyslam, slagteriaffald og energiafgrøder, men fælles for alle disse tiltag på biogasområdet er, at disse biogasværker kun har kunnet løbe rundt med store offentlige subsidier. Mange af de byggede anlæg er da også enten helt lukket – eller rekunstrueret med ny kapital. Ikke desto mindre bygges der fortsat nye biogasanlæg – og flere ligger på tegnebrætet.
Biogasanlæg er urentable.
Ingen biogas uden gylle. Som en del af ethvert biogasanlæg benyttes store mængder gylle, men da gylle består af 90 procent VAND, er det verdens dårligste brændstof. For at få gang i processen af biogas, er man derfor nødt til at tilføre store mængder andre biologiske materialer. Gylle fungerer således mest som en slags ”procesvand”. Man kan formodentlig også bruge visse former for spildevand i denne proces (katalysator). Tilbage står man med et afgasset materiale, som skal spredes på bøndernes marker. Men denne ”berigede” gødning er fyldt med mange forskellige giftige stoffer som tungmetaller – herunder zink og kobber – diverse hormonstoffer, rester af antibiotika og medicin etc. Alene gylle består af mindst 300 forskellige kemiske sammensætninger.
Bønderne får ”guldgødning” retur.
Tilhængere af biogas har bildt bønderne ind, at de vil få en bedre gødning med ekstra kvælstof i til deres marker – uden at det behøver at fremgå af gødningsregnskabet. Som en af de få har Biokraft på Bornholm vedgået sig fifleriet, idet man på deres hjemmeside kan læse: ”Man skal huske på, at man får 18 procent mere kvælstof (N) ved at bruge gylle fra et biogasværk. Det skyldes, at de beregninger, vi laver i gødningsplanen, giver et højere indhold af N i gyllen, end der rent faktisk er. Når man så afleverer gyllen (til biogasværket), bliver den afleveret med det beregnede indhold, mens N-indholdet i den gylle, man får retur, bygger på målte faktiske værdier”.
Også Lemvig biogas har udtalt, at landmændene får 25 kilo ekstra kvælstof pr. dyreenhed ”på grund af de gunstige, lave lovgivningsmæssige udnyttelseskrav”.
Dette betyder på almindeligt dansk, at gyllens reelle indhold af næringsstoffer (N) nedskrives til en kunstig lav ”udnyttelsesprocent” så under halvdelen af gyllens kvælstofindhold indregnes i gødningsregnskabet. Biogasgyllen er lidt mere omsat til uorganisk form, så det er rigtigt, at planterne lettere kan optage næringsstofferne – men vel at mærke kun, hvis disse er i vækst og så at sige har brug for næringsstofferne. Biogasgylle skal spredes i vækstperioden, oftere og i mindre mængder, da næringsstoffer ellers går tabt. Reglerne for gødningsregnskab er sat ud af kraft, og endnu flere næringsstoffer vil flyde til vores søer, fjorde og have.
Markerne mangler kulstof.
Et andet ofte overset problem i forbindelse med produktion af biogas er, at man ved at fjerne plantemateriale i form bl.a. halm, græs, kartoffeltoppe etc. kommer til at mangle kulstof fra disse planterester i pløjelaget på markerne. Populært kan man sige, at der så ikke er føde nok til regnormene. Kun de aller vanskeligt nedbrydelige rester af planterne (ligninstoffer) vil blive udbragt på markerne. Disse rester har i øvrigt en halveringstid på mindst 20 år – måske endda 100 år.
Med en produktion af biogas vil man således over år udpine jorden og mindske dens kulstofindhold.
I stedet skal så meget af dette ”affald” fra landbrugsproduktion så vidt muligt bringes tilbage til muldlaget. Det er da også anbefalingen fra EU: Kulstofbindingen i europæisk landbrug skal øges – både for at forbedre pløjelaget og for at langtidslagre kuldioxid i jorden ved at ophobe humus.
Det er velkendt, at den ringe muldkvalitet i dansk (og europæisk) landbrug er skyld i stadig øget behov for kunstgødning (NPK) med store udvaskningsproblemer til vandmiljøet til følge.
Som en yderligere konsekvens af denne fejlslagne dyrkningsmetode, betyder den ringere og humusfattigere agerjord, at der skal bruges flere og flere pesticider for at holde resistent ukrudt borte.
Energiafgrøder må ikke bruges til transport.
Som endnu et søm i biogassens ligkiste har man fra EU bebudet, at der ikke må benyttes energiafgrøder som kløvergræs, majs, sukkerroer mm. til biogasproduktion. Det vil således blive endnu vanskeligere at få rentabilitet i biogasværkerne.
Samsø Kommune har for nogle år siden besluttet at købe en ny færge til ruten mellem Samsø og Jylland. En splinter ny færge sejler nu upåklageligt mellem Sælvig og Hov – men på LNG-gas (fordråbet gas) fra Rotterdam. I sig selv ganske vanvittigt at transportere flydende gas i lastbiler over lange afstande. Håbet har været, at denne færge med tiden skulle sejle på biogas produceret på Samsø. Men det har nu vist sig, at det anlæg, der skal omdanne biogas bestående af halvt metan og halvt metan til brugbart flydende gas er alt for dyr, og denne del af det vidtløftige projekt er nu taget ud af planen. Og dermed falder grundlaget for HELE projektet til jorden. Og prisen for fordråbet biogas er på ingen måde billigere end en tilsvarende gas baseret på naturgas.
Direktør for Samsø Energiakademi – som har spillet en væsentlig rolle i udfærdigelsen af biogasplanerne på Samsø – Søren Hermansen sagde om kulstofbalancen i jorden i 2014: ”Carbon, on the other hand, is highly valuable for an agricultural society like Samsø. The health of the farm land very much depends on how much biomass / carbon is bound in the soil. The soil´s ability to bind water and nutrients increases as carbon levels increase. The agricultural sector can thereby save money and costly fertilization with positive results for the plants wich become both healtier and more plenteus”.
Ikke desto mindre har samme energiakademi modtaget mindst 700.000 kr. fra Samsø Kommune (jvfr. aktindsigt) til udarbejdelse af planer for et biogasanlæg på Samsø. Og Samsø Energiakademi er tilsyneladende stærkt påvirket af tidens holdninger indenfor det teknisk-kemiske landbrug og vil nu fremme biogas på den lille ø. Ikke fordi biogasværker er rentable eller gavnlige for noget som helst, men fordi biogasværker kan udvirke store konkurrenceforvridende subsidier fra forskellige pengekasser.
Biogasplanerne på Samsø har også kostet ”flere millioner” til andre konsulenttjenester, projektmagere og lign. Alle pengene ser nu ud til at være spildt. (Aktindsigt fra Samsø Kommune).
Biogasværker har mest karakter af projektmageri, som skal give jobs – overflødige jobs – til en lang række personer. Og det er en slet skjult støtte til de økonomisk nødlidende bønder.
Biogas betyder ganske lidt for det samlede energiforbrug.
Om så man brugte A L T gylle og husdyrgødning fra den danske husdyrproduktion, ville det samlede potentiale kun udgøre nogle ganske få procent af vores totale energiforbrug i fremtiden – måske så lidt som 2 procent. Og mest skræmmende: Man putter så at sige mere IND i maskinen, end man får UD. Det er ganske enkelt en dårlig forretning.
Biogasværker er reelt offentligt støttet affaldsbortskaffelse for husdyrproducenterne. De gavner hverken klima, natur eller miljø, og de belaster den offentlige økonomi især i de pressede landdistrikter, hvor landbruget i forvejen har dundrende underskud.
Landboformand Mogens Dall fra Landbo Syd har udtalt: Det er urealistisk at love befolkningen grøn energi fra biogasværker uden meromkostninger”. Andre skatteydere kommer til at betale regningen.
Både konventionelle og økologiske bønder nyder godt af denne falske biogaspolitik, og hvis de fremover kan dyrke energiafgrøder – måske endda på marginaljorder – vil det være en kærkommen gave for dem. Helt uforståeligt er det, hvis også de økologiske bønder går med på den galej, da det i vid udstrækning kan være med til at udpine de marker, de skal leve af i fremtiden. Flere økologer – og selv hardcore ”almindelige” bønder – råber da også vagt i gevær: ”Vi vil have regnormene tilbage i plovfurerne”.
Biogas tilhører gårsdagens teknologi. Man skal i langt højere grad satse på en fremtidig elektrificering af samfundet ved hjælp af vindmøller og solceller.
Holger Ø. Mortensen, debattør, født og opvokset på Samsø
