ForsideCertificeringsbluffLeder: Den gode, svenske, grønne samvittighed

Leder: Den gode, svenske, grønne samvittighed

-

wp-image-1766444165Redaktøren ar været på rejse hinsidan og set på, hvordan svenskerne håndterer klimakrise og forbrugerisme, og det gør de rigtig dårligt.

Systembolaget, som jo både, fremstiller, importerer og sælger alkoholiske drikke til svenskerne, bilder kunderne ind, at de kan gøre et etisk valg, når de køber en flaske brændevin. Nu har etik og sprit aldrig gået særlig godt i spænd, og slet ikke i systembolagssverrig, men bare man nu vælger en “klimatsmart” genbrugsflaske, så er samvittigheden ren. Skidt med, at spritten giver leverskader, kræft og kredsløbssygdomme. Skidt med, at drukne mennesker forsømmer deres familier og banker varandra. Blæs også ulykker og kriminalitet et langt stykke. Den gode samvittighed ligger på bunden af genbrugsflasken. Skål i skuret.

Plakat i Systembolagets vinduer
Plakat i Systembolagets vinduer

Det minder om den plan, som refarmed.dk pusler med på toppen af forbrugerismens stortempel, nemlig Field’s butikscenter på Amager. Her skal et stort drivhus, der udnytter “spildvarmen” fra kreditkortsvingerne  inde i bygningen, udnyttes til  “low impact” produktion af grøntsager og fisk.  Så kan de  købelystne også købe aflad for deres klimabelastende orgiastiske raids på butikshylderne ved at nyde en enkelt kop urtete i taghaven, der er støttet med så mange offentlige kroner, at der nok snarere er tale om profitabelt produktmageri end om seriøs klimaindsats.

refarmed.dk skriver bl.a:

Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.

wp-image--1603137802
Indre by, København. Vegetarisk menu er meget mere klimavenligt end alle økologiske kød- og mælkeprodukter til sammen.

Heldigvis var der i der i det gamle danske land seriøse bud på klimavenlige indkøb. Og der er ikke tale om et enkeltstående eksempel.