En stor sammenlignende undersøgelse af både økologiske og ikke-økologiske svin viser, at de to grupper har det lige elendigt. Typerne af skader varierer lidt, men der er ingen tegn på, at de økologiske grise har det mindre elendigt end deres konventionelle ditto. Information skrev om sagen allerede i 2015 bl.a:
Økologiske svin og frilandssvin har næsten fire gange så ofte tegn på gamle brud på ribben som konventionelle industri-svin. Og tre gange så ofte har de bylder eller sår efter halebid og betændelser, skriver Politiken torsdag.
Det viser en ny undersøgelse, der er den første af sin art herhjemme.
1,2 millioner konventionelt producerede slagtesvin og 200.000 slagtesvin produceret alternativt er over et år blevet tjekket ved ankomsten til et slagteri. Det viser sig også, at økologiske svin og frilandssvin samlet set får lige så mange anmærkninger på grund af sygdom og skader som konventionelle svin.
– Jeg er ked af det og overrasket over tallene på dyrene i den økologiske produktion, siger Randi Vinfeldt, formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening, til Politiken
Kilde: Økologiske svin er syge ligesom konventionelle svin | Information