En lingvistisk analyse.
I en besynderlig sag om adskillelse af unge asylansøgende ægtepar er sagen kommet til at handle om, hvorvidt Inger Støjbjerg udsendte en instruks, der var i strid med loven, eller en pressemeddelelse, der blot afspejlede damens personlige mening.
Hvis man ser på de to teksttyper, instruks og pressemeddelese, gør følgende sig gældende.
En pressemeddelelse henvender sig specifikt til pressen, såvel de trykte, de æterbårne og netmedierne.
En pressemeddelelse har referens til en begivenhed. Det kan være et møde, herunder pressemøde, en beslutning eller en hændelse. Det vil høre til det meget meget sjældne at en minister udsender en pressemeddelelse med sin egen politiske opfattelse. Altså noget i stil med dette tænkte eksempel:
Til pressen
Hermed skal jeg bekendtgøre, at jeg har følgende mening, vel vidende, at det ville være lovstridigt at praktisere en politik i overensstemmelse hermed.
Inger Støjbjerg.
Hvis en minister vil udtrykke sin egen mening, sker det for det første ikke på ministeriets brevpapir og da slet ikke, hvis ministeren bevæger sig på kant med lovgivningen. En minister kan som alle andre skrive et læserbrev og understrege, at hun ikke taler på andre end sine egne vegne.
En instruks er en helt anden teksttype. Den henvender sig ikke til pressen, men til administrationen og indholdet må og skal have referens til lovgivningen.
Hvis den snu bondedatter Inger Støjbergs skrivelse skal vurderes med henblik på at afgøre, om der er tale om en pressemeddelelse eller en instruks, er denne afvejning således forklaret ganske enkel.
http://uim.dk/nyheder/2016/2016-02/inger-stojberg-stopper-indkvartering-af-barnebrude-pa-asylcentre
