Økologi i metermål
Der er gået inflation i grøn produktion, for selv om økologiske køer ikke får GMO foder, lanceres nu et nyt mælkekoncept, hvor køerne altså ikke er økologiske, men alligevel overholder reglen om ikke at servere genmodificerede forderstoffer for dem. Hvorfor nu det?
Landbruget som sådan tager jo ikke afstand fra genmodificerede planter, som kan sprøjtes med for eksempel Round-Up eller fra genmodificerede dyr. Og der er heller ikke et stærkt pres fra kunderne for at undgå de genmodificerede produkter i kvægfoderet. Ja der er overhovedet ingen dokumentation for, at denne produktion har nogen positiv virkning på miljøet.
Det ser ud til at mælkebønderne har “opfundet” et særligt “feel-good” produkt, som kan sælges for en højere pris til bekymrede, velhavende forbrugere i den højere middelklasse. De betaler gerne lidt ekstra for at få dulmet nerverne og plejet den gode miljøbevidsthed, selv om alle køer er en stor klimabelastning, og især de økologiske køer, der kan komme på græs om sommeren, står for en væsentlig del af udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet.