Først skriver Attrup, at det går rigtig godt for bønderne. Han omtaler en “konkursbølge” som bliver “knækket” af stigende priser. Det lider jo besnærende, bortset fra at han kun ser på afsætningspriserne og ikke priserne for energi, gødning, foder, arbejdskraft husleje osv. Attrup jubler
Stigende mælke- og svinepriser får antallet af konkurser i landbruget til at falde. Mange landmænd har stadig en uholdbar økonomi med alt for stor gæld, men lige nu kan de betale regningerne og holde kreditorerne stangen.
Men samme dag fortæller samme Attrup at det desværre går dårligt alligevel, fordi dollarkursen er faldet, hvilket rammer mange landmænd. Attrup tager udgangspunkt i april i år hvor kursen kortvarigt lå på 7.02 til dags dato hvor den er faldet til 6.28. Ser man på udviklingen de seneste fem år, er der sket en markant stigning. Desuden holder Attrup helt tæt med, at et kursfald for det første aldrig sætter sig 100 % igennem på afregningspriserne og at virkningen først viser sig efter et stykke tid og i øvrigt gør indkøb, der adregnes i dollars billigere. Det gælder for eksempel olie samt til dels gødning og foderstoffer.
Mange landmænd går helt fri af kursfaldet fordi de har valutakurssikret deres forretninger. Den oplysning skal læserne heller ikke forvirres med, mener Attrup.
Ser man på USA-eksportens omfang udgør den 9.5% af den samlede eksport og heraf udgjorde “Færdigvarer, samt andre varer” 5.9%, “Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv.” sølle 2.4%. I kroner og øre under 10 mia. kroner, hvoraf landbrugets andel er ukendt, men i al fald noget mindre.
Et lille udsving i dollarkursen får Attrup til at blæse i dommedagsbasunerne. Grunden til at han overdriver vildt kan man gisne om, og vi gætter på, at han igen er sendt i byen af Merrild & Co. for at lægge den røde løber ud for større subsidier til en dansk landbrug i frit fald.
