Efter at 3F har fået medhold ved retten er to store mælkeproducenter nu “tvunget i knæ” og må betale 135 kr/t til deres staldpersonale.
Attrup skriver også, at de nu er “tvunget til at indgå overenskomst”. Konflikten har medført at LandboSyd i marts blev idømt en bod på 25.000 kroner for ulovligt at blande sig aktivt i konflikten.
En af kvægbaronerne havde ellers en fed finte ved at ansætte uuddannede udlændinge til slaveløn på helt ned til 70 kr/t. 3F skriver om sejren, der kan få vidtrækkende konsekvenser bl.a. over for løndumping, bl.a:
Landmand Tage Lausten leverer cirka 33.000 liter mælk om dagen til Arla. I virksomheden arbejder foruden ham selv og hans ægtefælle 21 ansatte – hvoraf de 19 er udlændinge og kommer fra Ukraine, Ungarn, Rumænien, Brasilien eller Tyskland. Laveste løn hos Tage Laustsen er 102,56 kroner i timen.Landmand Lars Kristensen leverer cirka 20.000 liter mælk om dagen til Arla. Virksomheden har 12 fuldtidsansatte, heraf tre elever. Laveste løn hos Lars Kristensen er omkring 100 kroner i timen, hvis man ser bort fra elever og en syrisk flygtning, der tjener ned til 70 kroner i timen.Ingen af de to arbejdsgivere betaler pension til medarbejderne.
Det ser ikke ud til at de to kvægbaroner bidrager til beskæftigelsen herhjemme. Tvært imod.
Kilde: Arbejdsretten frikender 3F i principiel sag om konflikt mod landmænd | Fagbladet 3F