ForsideDen økologiske illusionInformation misinformerer om økoarealet

Information misinformerer om økoarealet

-

Under den lovende optimistiske overskrift

Der er kommet 1.000 nye økologiske landmænd i år

skriver dagbladet Information bl.a:

Næsten 1.000 landmænd har i år søgt støtte hos Miljø- og Fødevareministeriet til at omlægge deres bedrift til økologi eller udvide deres eksisterende økologiske areal. Dermed øges det økologiske areal i Danmark med mere end 41.000 hektar, dvs. næsten to gange Møn.»Dermed fortsætter den enorme interesse blandt landmændene for økologi. I supermarkeder, i kantiner, på restauranter og på eksportmarkederne stormer økologien frem,« skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Her undrer vi os over Informations ukritiske læsning af ministeriets økologiske pressemeddelelse. Der er jo ikke tale om 1000, men om “næsten 1000”, der i al beskedenhed har søgt om økologistøtte i 2018. De er altså først økologer næste år, hvis man er venlig nok til at lukke øjnene for, at der skal to års omlægningsperiode til, før de er fuldgyldige medlemmer af den økologiske støtteforening med røde rygmærker og det hele.

I de 1000 nye landmænd medregnes økologiske landmænd der vil “omlægge deres bedrift til økologi eller udvide deres eksisterende økologiske areal“. De gamle økologer tæller altså også med, og de har jo været nye engang, men det gælder vel ikke i 2018.

Helt misvisende er det, at de frafaldne økologer, som jo optræder hvert år,  ikke trækkes fra, for uden dem kommer det økologiske areal ikke i nærheden af, “at 10,5 pct. af landbrugsarealet nu dyrkes økologisk”, som pralhalsene i Økologisk Landsforening hævder i artiklen. Igen ser man bort fra de arealer, der når støttemuligheden udløber efter 2-5 år, igen dyrkes med gødning og gift, så de er klar til at blive økologiske igen senere og derved holde den økologiske pengemaskine i gang.

Det gjorde den storskrydende formand for de pengegriske økologer også sidste år.

Artiklen bringer også oplysningen om, at

Danmarks Statistik oplyser samtidig, at driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter i 2016 steg for syvende år i træk. Resultatet efter aflønning af ejeren steg til 507.000 kr., mens det for konventionelle landmænd faldt til minus 267.000 kr.

Økoarealet faldt i både 2015 og 2014 i forhold til 2013

Arealet faldt fra 2013 til 2014, men selv hvis man klemmer øjnene hårdt i for denne kendsgerning, kan ministeriet ikke hævde, at økoarealet stiger “for syvende år i træk”.

Det økologiske areal kendes jo først, når de frafaldne økologers arealer er kendte. Og hvis de er det på nuværende tidspunkt, ja så klemmer ministeriet altså også øjnene hårdt i for ikke at se dem.

En del af forskellen skyldes de store subsidier, der tilflyder økologerne, der kan få flere forskellige tilskud til den samme jord. Men det har man altså ikke interesseret sig for på redaktionen inde på Store Kongensgade.

Vi er ikke imponerede.

Kilde: Der er kommet 1.000 nye økologiske landmænd i år | Information

Pressemeddelelsen fra fødevareministeriet her