ForsideMenneskers sundhedVegetarismeVeganerne giver kødæderne baghjul

Veganerne giver kødæderne baghjul

Stadig flere lægger afstand til det røde kød. Klimahensyn, dyreetik og sundhed er de vigtigste drivfjedre i denne tendens

-

I 2017 fik selveste McDonald en vegetarisk burger på menuen. Den er ikke noget at skrive hjem om, og slet ikke til en sjofel pris på 55 kroner, men alligevel.

McDonalds ret ligegyldige forsøg på at levere en kødfri burger til vegetarerne

Når selveste den verdensomspændende kæde træder sine første forsigtige skridt væk fra det bloddryppende hakkekød, så blæser vinden for alvor i veganernes retning.

Malling pølsevogn leverede lækre kødfri burgere for flere år siden

Vi erindrer fredsommeligt om, at Malling pølsevogn tog skridtet for flere år siden, og tilbød en vegeburger lavet efter gammel  familieopskrift og MAXburger satte adskillige, ret uspiselige, vegetariske burgere på menuen sidste år.

Tendensen er ikke til at tage fejl af. Den plantebaserede bøf, der smager og føles som ægte kødhak er opfundet ovre i USA, hvor Microsoftstifter Bill Gates har satset 1 mia. dollars på en vegetarisk hakkedreng, og lykkedes med projektet.

Forbrugerne afviser også i stigende grad at drikke komælk så forbruget er faktisk dalet de seneste år. Det vil på lidt længere sigt føre til færre metanproducerende køer, selv om landbruget desperat holder fast i deres animalske spor.

Fødevarewatch har også set skriften på væggen og meddeler bl.a:

Når man bladrer gennem årets største tendenser i føde- og drikkevarebranchen både globalt og i Danmark, er det ikke til at vige uden om den veganske trend.En tendens, der er slået gennem i alt fra supermarkederne og dokumentarer til samfundsdebatten. Ja, selv til landets største aktør på kød i form af Danish Crown.Der er dog ikke mange producenter eller detailkæder, der ønsker at sætte tal på udviklingen, men i august løftede detailkoncernen Norgesgruppen en anelse op i skørtet. Salgstallene viste en salgsfremgang på tværs af koncernen inden for veganske fødevarer på 76 pct. i løbet af det sidste år, ligesom salget af linser, ærter og bønner er steget med 30 pct. i løbet af de seneste to år.

Kilde: Veganertendensen fik sit gennembrud