Axelborg ved godt, at landbruget er en underskudsmaskine. En rygende ruinhob, økonomisk set. For tilhylle denne ubehagelige kendsgerning opgør man ikke landbrugets økonomiske betydning, men pakker de underskudsgivende danske bønder ind i en masse andre brancher, som man så kalder “fødevareklyngen”. Implicit fremgår det, at alle disse andre virksomheder skylder deres liv til dansk landbrug. Derfor kan landbruget med god ret prale med deres bidrag til samfundsøkonomien, mens man så håber, at det samme samfund ikke ser til de fallerede, uansvarlige og inkompetente danske landmænd og deres underskud og konkurser. I en opgørelse over “Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk” skriver man indledningsvis:
Mange landbrugs økonomi er elendig. Derfor skal de hele tiden optage lån
Opgørelsen inkluderer det direkte bidrag fra fødevareklyngens egne erhverv, men også det indirekte bidrag i den øvrige økonomi, som følge af de krav til varer og tjenester, fødevareklyngen kræver fra andre af økonomiens sektorer.
Men hvis man nu alene ser på landbruget, slagterier og mejerier m.v. så
kan beskæftigelsen opgøres til 122.000 personer. Landbrugskomplekset bidrager endvidere med 63,8 mia. kr. til indkomstdannelsen samt en nettoeksport på 48,6 mia.kr.
Man fortæller ikke hvor få der arbejder ude i staldene, hvor de kommer fra og hvor mange penge af deres usle løn de sender hjem til familien i Ungarn, Rumænien, Polen, Brasilien osv. Reelt er der tale om import af udenlands arbejdskraft, som ikke indgår i landbrugets handelsregnskab.
For at pumpe landbrugets betydning op, har man lavet om på regnemodellerne. Man skriver for eksempel:
Beregning af beskæftigelse og indkomst tager udgangspunkt i input-output modeller baseret på nationalregnskabets input-output tabeller fra Danmarks Statistik. Landbrug & Fødevarer har dog hidtil baseret modelberegningerne på landbrugsspecifikke input-output tabeller, som har været leveret af Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Udarbejdelse af disse tabeller foretages nu i regi af Landbrug & Fødevarer, og i denne sammenhæng har Landbrug & Fødevarer udvidet dette arbejde således, at det omfatter hele fødevareklyngen.
Det ser ud til, at ræven her vogter sine gæs. Landbruget lægger helt selv grundlaget for hvordan erhvervets betydning skal beregnes. Vi gætter på, at betydningen derved ikke bliver mindre.
