Betaler du kassen for din gode samvittighed, når du køber økologisk mælk?
Så har du givet dine penge dårligt ud.
Forskellen er i bedste fald ganske lille og handler næsten ikke om selve produktionens aftryk på klima og miljø men allermest om at fremme en forestilling om koens velbefindende. Vidste du dette om de økologiske køer?
- Økologiske køer må gerne få antibiotika.
- Økokalve må gerne fjernes hurtigt fra moderen.
- Dødeligheden er faktisk højere hos de “glade” økokøer, 12,5 % døde inden for den første måned, hvilket ligger lidt over de 10,9% som gælder for almindelige køer.(2016).
- Der er ingen begrænsninger med hensyn til udledning af metan og andre klimagasser.
- Der er ingen begrænsninger med hensyn til overproduktion
- Der er ingen begrænsninger med hensyn til dumpingsalg af økologisk mælkepulver i fattige lande.
- Økologiske køer har intet naturligt sexliv.
- Økologisk foder må gerne gødes med almindelig gylle. Og endda overgødes med biogas-retur-gylle
Nedenstående oversigt har vi sakset fra hjemmesiden naturmælk.dk. Den reklamerer under den bombastiske overskrift: “Forskellen kan mærkes” for lyksalighederne ved økologisk mælkeproduktion. Vi kigger kritisk på hvert enkelt punkt.
| Økologiske køer | ikke - økologiske køer | Er der forskel? | |
|---|---|---|---|
| Krav om køer og kalve skal på græs om sommmeren ? | JA | NEJ | Muligvis ingen reel forskel |
| Det er lidt løgn, at økokøer skal på græs om sommeren. Det er kun hvis landmanden synes, at ”vejret tillader det”, hvilket i praksis betyder, at ”landmanden tillader det”. Landmanden kan sagtens og helt lovligt hævde, at det er for koldt, blæsende, regnfuldt, varmt eller overskyet, hvorfor dyrene bliver hjemme i stalden. Mange konventionelle køer kommer i praksis på græs. Så er der nogen reel forskel her? Desuden kan man spørge, om det nu er så fedt, at køerne går og skider og pisser i deres egen mad. Og hvad med udvaskningen fra jorden, når det så regner. Så skyller alle næringsstofferne lige ned i bækken. Meget ”økologisk!” Selv husker jeg rra min barndom, at køerne gik ude i al slags vejr om sommeren. De vendte bagen til bygen og gnaskede videre. |
|||
| Krav om strøelse fx halm i stalden ? | JA | NEJ | Muligvis ingen reel forskel |
| Det lyder som om, at konventionelle køer lever uden strøelse, men der bruges halm i de fleste kvægbedrifter og køerne har normalt et blødt leje af en eller anden slags. Så hvor stor er forskellen egentlig her? | |||
| Krav om daglig motion ? | JA | NEJ | Muligvis ingen reel forskel |
| Dette er det morsomste ”krav” Er der fastsat antal ”forbensbøjninger” eller skal de ud og løbe 5 km på en kokondisti? Skal alle økologiske stalde nu have et soldrevet løbebånd? Der er snarere tale om, at fitnessfanatikerne nord for København kan identificere sig med deres røde bøf. Vi undersøger hvordan dette krav gør en forskel. Er der færre overvægtige køer blandt økologerne? Har de bedre kolesteroltal? | |||
| Krav om grovfoder fx frisk græs, ensilage eller roer ? | JA. Min. 60% | NEJ | Muligvis ingen reel forskel |
| Alle køer får grovfoder. Her er næppe tale om en forskel in real life. | |||
| Hvor lang tid skal ko og kalv være sammen efter fødslen ? | Min. 24 timer | Min. 12 timer | Muligvis ingen reel forskel |
| Landbrug og Fødevarer fortæller om kvægavl bl.a: "Tre måneder efter kælvningen bliver køerne insemineret igen. To måneder inden næste kælvning stoppes malkningen for at give koen ro. Umiddelbart efter kælvningen begynder man at malke koen igen. Kalven tages som oftest fra koen et par dage efter kælvningen, hvorefter den lever af mælkeerstatning, kraftfoder og hø." Så hvis økologerne flår kalven fra koen allerede efter 24 timer, er det da værre end at være almindelig kalv. Under alle omstændigheder er der tale om ren kosmetik. Køerne vil naturligt være sammen med deres kalve i månedsvis. Og ja, de har moderbindinger og følelser lige som mennesker. Mennesket er nemlig også et dyr på dette område. |
|||
| Krav om kalven skal have komælk ? | JA. I Min. 3 måneder | NEJ | Muligvis ingen reel forskel |
| Et besynderligt krav. Almindelige kalve får også komælk, og ofte den mælk, sommå kasseres på grund af medicinering med antibiotika. Den er der rigeligt af hos de konventionelle bønder, som altså uden problemer kan fodre kalvene med komælk. Også økologiske køer får i øvrigt antibiotika op til tre gange årligt | |||
| Krav om økologisk foder ? | JA. 100% | NEJ | Muligvis ingen eller kun lille reel forskel |
| Dette krav lader sig nemt opfylde. Allerede det første år må økobonden fodre sine dyr med økofoder fra egne marker, og de fleste græsmarker er i praksis økologiske. Omlægningen kræver næsten ingen driftsmæssige ændringer. Og kasseret mælk med antibiotika i er ikke udelukket til kalvene??? | |||
| Forbud mod gensplejset foder ? | JA | NEJ | Her er muligvis en reel forskel, hvis altså kontrollen virker |
| Hvordan sikrer man sig, at soyaskråen fra Sydamerika ikke er GMO? Det vil vi undersøge | |||
| Hvornår må koen levere mælk til mejeriet efter medicinsk behandling? | Efter dobbelt så lang tid som de ikke-økologiske køer | Efter den tilbageholdelsestid som er fastsat af lægemiddelstyrelsen | Her er der tale om en lille reel forskel, men medicinrester i mælk er overhovedet ikke noget egentligt problem. Ejheller iblandt almindelige køer. |
| Der er i alle tilfælde tale om få dage, lidt afhængig af medicinen. Så i praksis er det uden betydning. Og mælken kan jo serveres for kalvene i begge driftsformer. | |||
| Transporttid til slagteri | Max. 8 timer i alt | Op til 29 timer med en times pause | Ingen reel forskel |
| Dette krav svarer til at man sagde: Økologiske bønder må ikke eksportere elefanter ud af Danmark. Ingen økologisk ko har brug for mere end få timer til nærmeste slagteri. Så her er der ingen reel forskel. | |||