Man kan undre sig over, at man må kalde laktosefri, næsten fedtfri, homogeniseret, pasteuriseret minimælk for “mælk”, for varen har da ikke ret meget med friskmalket mælk at gøre. Man må heller ikke kalde de nye plantebaserede erstatninger for komælk for mandel- eller soya- eller havremælk, så det gør vi ikke, men ser en klar tendens i markedet, når både Netto og COOP i tilbudsavisen sætter prisen ned til godt det halve på diverse varianter.
Det viser, at forbrugerne vælger plantebaserede alternativer til komælken, som alligevel bliver produceret, usælgelig eller ej, for så at ende som mælkepulver på et kæmpe EU lager, hvor der i forvejen ligger 380.000 tons p.t.
Det er beskæmmende, at forbrugernes klare fravalg af komælk ikke afspejler sig i en mindre produktion, men blot fører til at kostbare fødevarer efter nogle måneder på lager nedgraderes til “biomasse” og destrueres på en eller anden måde.
Samme forhold gør sig gældende, når forbrugerne klogeligt fravælger oksekød. Produktionen falder ikke tilsvarende men det gør madspildet. Og såkaldt økologiske varer er ingen undtagelse
Årsagerne er flere, men frem for alt kan landbrugets blinde magt tvinge EU-systemet til at “intervenere”, altså opkøbe usælgelige landbrugsvarer for skatteydernes penge, for at holde et ufleksibelt, subsidieret landbrug flydende på trods af, at markedet i stadig stigende grad fravælger dets produkter.
Og skruppelløse, grådige, megalomaniske bønder uden forståelse for noget som helst griner hele vejen ned til banken.
Landbrugets håndlangere i det politiske lag har et forklaringssystem.
