Finans.dk skriver begejstret om, at landbrugseksporten slår rekord. Den omfatter “fødevarer OG landbrugsprodukter” altså uspiselige minkskind, som har “drevet” eksporten op. Den landbrugsvenlige journalist, Lars Attrup, går i en lang bue uden om at nævne hvor stor/lille gevinsten ved eksporten er. Men det er altså ikke relevant, og måske er det rigtigt. Landbrugseksporten er jo ikke drevet af enorm efterspørgsel efter usunde, forurenende fødevarer i udlandet, men af, at den enorme overproduktion med vold og magt skal afsættes langt fra EU, for ikke at de skrækkelige markedsmekanismer presser priserne nedad.
Derfor er det af mindre betydning, at eksporten kan betale sig i ordets normale betydning. Vigtigere er det at holde gang i EUs pengestrømme til det urentable erhverv . Finans.dk skriver bl.a:
Eksporten af fødevarer og landbrugsprodukter voksede i 2017 til 166,4 mia. kr. Det er ny rekord. Væksten har især været drevet af stigende eksport af mejerivarer, levende grise og minkskind.
Nok så interessant er det, at den sleske og snu kampagnejournalist, Lars Attrup, illustrerer sin bombastiske artikel med et diagram, der viser den såkaldte “fødevareklynges” eksportindtægter. Denne klynge omfatter ud over industrivirksomhederne ARLA og Danish Crown
“forsyningsvirksomheder, som leverer foder, kemikalier, ingredienser, enzymer, kapital mm. til landbrugs- fiskeri- og fødevareproduktion. Dertil kommer virksomheder, der producerer maskiner og teknologi til landbrugs- og fødevareproduktionen, samt virksomheder der leverer løsninger til akvakultur, gyllehåndtering og biogasproduktion. Fødevareklyngen består også af pelsdyrsproduktion, foodservice- og cateringvirksomheder, blomster- og potteplanteproduktion, pet-food producenter, og emballageproducenter.
Der er flere eksempler på store danske virksomheder, som i større eller mindre omfang er opstået ud fra landbruget, men efterfølgende har udviklet sig til højteknologiske vækstvirksomheder. Det gælder f. eks. virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes og Chr. Hansen, som stadig har betydelige interesser i fødevareklyngen. Fødevareklyngen omfatter desuden rådgivningscentrene, samt forskningsinstitutionerne og fødevaremyndighederne. Disse har ingen produktion, men samarbejder med erhvervet og komplementerer erhvervets aktiviteter, og bidrager derfor til fødevareklyngens styrkeposition
Kilder:
