Kære Knud
Ja, jeg må da medgive, at enten må en hel del omlægning til økologi fejle, eller også må der være økologiske arealer, som ophører med at være økologiske. Eller begge dele.
Jeg vil drøfte spørgsmålet med mine kolleger.
Datagrundlaget er klart: Vores kilde er Landbrugsstyrelsen:
Medarbejder ved Danmarks Statistik i en mail til denne sides redaktør
Er økologien pengene værd?
I flere år har vi dokumenteret, at skatteyderne smider hele og halve milliarder efter de såkaldt “økologiske” landmænd uden at få den forventede miljøgevinst. Det er aldrig dokumenteret, at økologerne sviner mindre med for eksempel gylle, der giver udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, eller at mængden af pesticider samlet set er faldet på grund af økologernes velbetalte omlægningskarrusel. Tvært imod
Det er for eksempel intet i vejen for, at økologerne belaster klimaet massivt. Deres villighed til at lægge deres jord til de konventionelles udspredningsareal øger deres maksimale dyrehold og indkøb af kunstgødning. Der er heller intet i vejen for, at økologerne henter støtte hjem i to år, derefter skifter til kemi og giftsprøjte, for så at blive økologiske på ny efter to år, hvor tilskudssprøjten igen kommer på arbejde
De økologiske dyr må gerne behandles med antibiotika og have samme dyrlæge til at udskrive den og kontrollere anvendelsen. Øko-søerne må gerne forhindres i deres naturlige rodeadfærd på friland, køerne presses til at yde 60 liter dagligt, kødet må gerne sminkes med nitrit osv.
Forskellen i driftsformen er kosmetisk og rettet imod forbrugernes – især irmasegmentes – behov for at føle sig grønne og gode, mens de mæsker sig i rævedyre mejeriprodukter, skrabeæg og røde økobøffer.
En lille sejr.
Men efter at Landbrugsstyrelsen og andre i årevis har trukket os rundt ved næsen med slørede statistikker og tågede svar på vores klare spørgsmål, kan vi i dag fejre, at en medarbejder fra Danmarks Statistik giver os ret i, at skatteyderne snydes, så vandet driver. Omlægningsstøtten eller “Arealstøtte til økolgisk landbrug” burde hedde “Støtte til frem-og-tilbage-flytning af økoarealer, for at hive støtte hjem uden at øge økoarealet.”
Mønsteret er meget komplekst med forpagtninger frem og tilbage. Måske sker det udelukkende på papiret. Ministeriet gør, hvad det kan, for at lægge røgslør ud. Imens griner økologerne hele vejen ned til banken. Tilskuddene i milliardstørrelse strømmer ud af skatteydernes lommer og ned i deres.
Billedet bliver endnu mere uklart, fordi Landbrugsstyrelsen medregner skov og muligvis offentlige naturarealer i det økologiske areal. På den måde får forbrugerne et falsk billede af, at den merpris, de slipper for at få et rødt Ø-mærke på deres morgenost fra Thise, faktisk bidrager til at redde planeten.
Men det er en tyk, fed løgn.