Den forcerede fravænning af smågrisene i dansk svineproduktion resulterer i diarre og mindre tilvækst. Antibiotika til hele flokken sikrer at dyrene kan klare at fordøje svinefoder allerede efter få ugers tid hos deres mor.
Samtidig kan soen hurtigere komme i gang med at producere det næste kuld smågrise. DR skriver om problemet bl.a:
Den voldsomme stigning vækker bekymring på landets hospitaler. Neomycin minder nemlig om et tilsvarende antibiotikastof, som hospitalerne typisk benytter, når mennesker kommer ind med ukendte infektioner. – Enhver, der har stået nede i den akutte modtagerafdeling, ved, hvor hurtigt en patient kan dø, hvis ikke man starter behandlingen op med det samme, siger Michael Pedersen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.